Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Værdifastsættelse af andele.

Spørgsmålets titel: Værdifastsættelse af andele. Spørgsmål: For ca. 4 år siden valgte vores forening at tage udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering til værdifastsættelse af andelene, da man mente at en valuarvurdering ville give urealistisk høje priser. I de sidste par år er den offentlige ejendomsvurdering steget så eksplosivt, at det ikke længere er let at sælge en andel. Ved den sidste salg – for et par måneder siden – gik sælger ca. 15 % ned i pris. Nu er der allerede en andel til salg igen, men heller ikke denne gang står køberne i kø (til prisen). Flertallet i foreningen er af den opfattelse, at andelspriserne er urealistisk høje og vil gerne arbejde på at sætte dem ned, eventuelt gennem øget passivering eller ved at vælge et andet udgangspunkt for værdifastsættelse. Vi har derfor nedsat et udvalg, som undersøger hvilke muligheder vi har har for at ændre andelspriserne. I denne undersøgelse er vi stødt på en formulering i vores vedtægter, som vi håber at I kan hjælpe os med at uddybe. Det drejer sig om § 14 (Pris) stk.1.a Første del er stort set enslydende med teksten i de vedtægter, der er at finde på denne side, men i forlængelse heraf står følgende; Andelshaveren er uanset den af generalforsamlingen fastsatte pris berettiget til at beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv lovligt har betalt. Skal den ovenstående formulering så forstås således, at hvis den andel der nu er til salg sælges til prisen (1.8 mio kr.) så skal køber (ved et eventuelt salg) have min. 1.8 mio kr. for andelen? Hvis det er tilfældet, men at den offentlige ejendomsvurdering (og dermed andelsprisen) i mellemtiden er faldet, er det så foreningen der skal gå ind og dække differencen?

Vores svar fra

Hvis en andelshaver lovligt har betalt 1.800.000 og man senere ændrer beregningsmetode, er vedkommende berettiget til at sælge videre til samme pris.

Hvis priserne imidlertid er faldet er det jo ikke sikkert at vedkommende kan få 1.800.000. Hvis vedkommende kun kan få 1.600.000 er det den sælgendes og ikke foreningens pris.

De pågældende vedtægtsbestemmelser stammer fra dengang hvor der var mangel på andelsboliger og hvor man fandt anledning til at indføre maksimalprisbestemmelser.

Med venlig hilsen

ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat

ADVODAN ÅRHUS Advokataktieselskab | Margrethepladsen 4, 3. sal | 8000 Århus C
Tlf.: 86 12 44 00 | Fax: 86 13 03 09
e-mail: ebgm@advodan.dk | www.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.