Sådan bliver tagrenoveringen i andelsboligforeningen en nem proces
Renovering af taget er en af de største renoveringer, man kan foretage i andelsboligforeningen. Det kan kræve et stort administrationsarbejde, og der er mange faktorer, som skal gå op i en højere enhed, for at processen forløber problemfrit. Men hvis den rette håndværker står for opgaven, kan det blive en knap så omfattende og faktisk ganske enkel proces. Læs med her, hvor TMT ApS gør os klogere på hvordan.

Andelsboligforeninger kan både holde til etagebyggerier og i en-families huse, som tilsammen udgør en andelsboligforening. Sidstnævnte er den type andelsboligforening virksomheden TMT ApS har stor ekspertise i at tjene, når det kommer til tagrenoveringer. Derfor ved TMT ApS om nogen, hvordan renoveringer som disse bedst muligt bliver ført ud i livet med stor tilfredshed igennem hele processen.
Besigtigelse er kernen til et vellykket projekt
Når tømrervirksomheden TMT ApS bliver kontaktet af en andelsboligforening til en tagrenovering, igangsættes processen for det meste altid på samme måde.
Det starter med, at vi besøger andelsboligforeningen. Faktisk er det meget sjældent, at vi ikke tager ud til dem. Det ser vi nemlig som useriøst, hvis man står med en så kompleks renovering som en tagentreprise.
Morten Trasborg, indehaver af TMT ApS.
Med den erfaring og de kompetencer som virksomheden besidder inden for tømrerfaget, kan de nemlig via besigtigelsen afdække både foreningens behov og ønsker. Det gør, at det bliver et langt mere vellykket projekt, da der mellem håndværkerne og andelsboligforeningen bliver forventningsafstemt fra start.
Andelshaverne får hver deres tilbud
Ved besigtigelsen gennemgår TMT ApS en af boligerne i andelsboligforeningerne. Dette gøres for at kunne afdække, hvilken stand tagene er i. ”Vi mødes typisk med en fra bestyrelsen, som er tovholder på projektet. Med ham eller hende gennemgår vi et af husene og udarbejder et tilbud på baggrund af dette,” siger Morten Trasborg og uddyber: ”Men boliger er individuelle, og derfor er vores procedure, at vi laver et basistilbud blot på udskiftning af taget og lægterne. Dertil tilføjer vi en række ekstrapriser, så hver andelshaver får udført den tagrenovering, som passer akkurat til dem og deres bolig.”
Tillægspriserne indeholder nye tagrender, vindskeder, sternbrædder, udhængsbrædder, efterisolering og etablering af en ny loftlem. ”På den måde imødekommer vi alle andelshavernes behov og ønsker. Det er ikke alle, der ønsker at få udskiftet andet end taget. Men det kan faktisk være en fordel for andelshaverne at slå nogle af projekterne sammen. Hvis man står overfor at skulle have udskiftet for eksempel tagrender inden for få år, er det nemlig billigere at få udført, når vi allerede er ude ved andelsboligforeningen og har stillads oppe,” forklarer Morten Trasborg.
Tagtype i andelsboligforeningen
Når TMT ApS skal udskifte tagene på husene i en andelsboligforening, er det altid kutyme, at de vejleder andelsboligforeningen til, hvilke muligheder der er ved de forskellige typer af tag.
”Typisk er der dog en regel for hvilket tag, der skal være på boligen. Er der 50 huse med eternittag, så kan vi ikke blot lægge et tegltag, fordi én andelshaver ønsker det. Her følger vi selvfølgelig andelsboligforeningens regler,” siger Morten Trasborg fra TMT ApS.
En tidsplan skaber overblik og tryghed
Planlægning af tagrenoveringen er dét som for mange kan være en stor mundfuld. For at gøre det enklere for andelsboligforeninger at skulle i gang med tagrenoveringen, udarbejder TMT ApS en nøje plan for projektet. Så ved både andelshaverne og bestyrelsen, hvad projektet indebærer. De ved bl.a., hvornår de kan forvente de forskellige trin i processen foregår og hvornår projektet afsluttes.
”Vi ved, at udskiftning af eternittag på et enfamilieshus tager omkring 15 dage, mens et tegltag tager omkring 1 måned til halvanden. Vi laver en tidsplan, så hus nummer 5 i rækken også ved, hvornår de kan forvente at vi kommer til dem, ” forklarer Morten Trasborg og uddyber:
”Selvfølgelig er planen med forbehold for råd og svamp og andre uforudsigeligheder, som man ikke kan se, før man åbner konstruktionen op. Det kan godt udskyde processen, men det er faktisk meget sjældent. Hvis sådan nogle situationer opstår, hiver vi nemlig en eller to mand mere ind på opgaven, så vi kan holde tidsplanen. Og hvis vi kan se, at den skrider en smule, så får alle andelshavere den information med det samme.”


Enkel vedligeholdelse
Efter taget er udskiftet på andelsboligerne, er processen herefter for andelshaverne egentlig ret enkel. ”Tage kræver ikke så stor en vedligeholdelse – og det eneste jeg som oftest plejer at vejlede omkring er sådan set, at man skal huske at rense sine tagrender og male sine vindskeder og udhængsbrædder,” siger tageksperten.
TMT ApS erfarer, at omkring 50 procent vælger at få træværk i vedligeholdelsesfrit materiale – og for dem som ikke gør, er maling en del af vedligeholdelsen. ”De malere som er i mit netværk anbefaler, at man maler sit træværk omkring hvert 8. år,” siger Morten Trasborg.
Tagspecialisten forklarer desuden, at der som oftest begynder at gå 20-30 år før der begynder at opstå nogle udfordringer med taget igen. Hvis der er tale om et tegltag, går der faktisk ofte længere og helt op til 50 år.
Tagrenoveringen er også en energirenovering
Andelsboligforeningerne bør ikke altid vente til, at der i hul i taget før tagrenoveringen bør komme på dagsordenen. Igennem årene falder isoleringen i tag- og loftrum nemlig sammen. Desuden er der kommet nye anbefalinger for, hvor meget man bør isolere med.
”Et nyt tag kan derfor også gå hen og blive en besparelse på energiregningen, hvis det bliver lavet med ny efterisolering. Efterisoleringen holder på varmen, så man ikke skal fyre unødigt op i boligen. Det koster mellem 15.000-30.000 kroner at få efterisoleret – og det er faktisk en renovering, som for mange husstande bliver tjent ind inden for 10 år, hvis man har et naturgas- eller oliefyr,” forklarer Morten Trasborg.
Det er cirka hver anden gang TMT ApS udskifter et tag, at der ønskes efterisoleret. Her bliver den eksisterende 100-200 millimeter isolering erstattet af 400-500 millimeter.
Når andelsboligforeningens andelshavere skal have udskiftet tag på deres boliger, kan det blive en overskuelig og let proces med den rette håndværker på sagen. Med den rette besigtigelse, planlægning, tilbudsgivning og kommunikation sørger TMT ApS for, at I kommer let igennem processen.
Skal jeres andelsboligforening have udskiftet taget?
Så er TMT ApS med Morten Trasborg i spidsen klar til at hjælpe jer igennem processen. Kontakt TMT ApS for en uforpligtende samtale omkring jeres tagprojekt, og bliv klogere på, hvilke muligheder i har.
Telefon: 24242706
Email: Morten187@sol.dk