Det rigtige administratorvalg
Det kan være svært at gennemskue, hvilken administrator man som forening skal vælge. Skal man gå efter den billigste, og hvad vil ”den billigste” i denne sammenhæng sige? Der kan være stor forskel på, hvem der umiddelbart lyder som den billigste, og hvem der er billigst på sigt. Og hvilken forskel er der på de ydelser, man får hos de forskellige administratorer?

I disse tider, hvor mange foreninger holder generalforsamling, er det mange steder oppe at vende, hvordan det går med foreningens administration. Og overvejer foreningen et administratorskifte, så er det ofte et emne, som bliver vendt på generalforsamlingen. Men hvilken administrator er den rigtige for netop din forening?
Det er vigtigt at afklare foreningens behov
Først og fremmest er det vigtigt, at foreningen bliver bevidst om, hvilke behov den har i forhold til administration. Det gælder både, hvor meget administrationen skal dække over samt, hvordan samarbejdet med administrationen skal være. Nogle foreninger foretrækker at være selvadministrerende, hvor andre ser en fordel i, at have en ejendomsadministrator til at stå for alt det praktiske vedrørende foreningen.
Ved indgåelse af aftale med en ejendomsadministrator, er det desuden vigtigt, at der er en klar forventningsafstemning.
”For os er det vigtigt, at vi møder foreningen, der hvor den er. Alle foreninger er ikke ens, og dermed skal vores ydelse også tilpasses den enkelte forening”, udtaler advokat og indehaver for Wantzin Ejendomsadvokater, Nicholas Wantzin.
Der findes forskellige typer administratorer, men hvad er forskellen på dem?
Det kan være en jungle, når man skal finde den ”rigtige” ejendomsadministrator, men hvad er den egentlige forskel på dem, spørger mange sig selv. Ofte kigges der primært på prisen, men der er nogle andre parametre, der er mindst lige så vigtige at få med ind over beslutningen.
Der findes store og små administrationsvirksomheder. Størrelsen og administrationens organisering kan have stor betydning for, hvordan det opleves at være kunde hos dem.
Derudover findes der forskellige typer af administrationsselskaber:
- Administrationer med ren administration
- Administrationer med ren administration
- Administrationer med samarbejde med en advokat
- Advokatadministrationer
Forskellen på de forskellige typer af administration gør sig især gældende i forbindelse med beslutninger, der vedrører jura. Det kan som tilbagevendende situationer dreje sig om generalforsamlinger, formulering af forslag, vedtægtsændringer, samt når der responderes på henvendelser fra andelshavere.
”Vi oplever, at vores kunder sætter stor pris på, at de har et fast team af specialister tilknyttet -med advokaten som fast kontaktperson. Det skaber en stor tryghed for kunden, samt betyder, at kunden altid møder en administrator, der kender foreningen”, lyder det fra Nicholas Wantzin.
I disse tider, hvor mange foreninger overvejer byggeprojekter, er det også relevant at forholde sig til, hvorvidt foreningen som en del af kontrakten med administrator forpligter sig til at bruge administrator som byggesagsadministrator. Det kan gå hen og blive dyrere end nødvendigt for foreningerne, og foreningens behov varetages ikke nødvendigvis bedst muligt i byggesagen. Læs mere herom i denne artikel.
Økonomi bliver ofte den afgørende faktor
Administrationer, der er ren administration, er ofte billigere (som udgangspunkt). Men er de også den billigste løsning på sigt? Og hvordan er prisen, når man nærlæser kontrakten? Det er vigtigt, at man som forening forholder sig til mere end blot den månedlige ydelse, da der kan være mange tillægsydelser skrevet med småt. Det kan være en række administrative tillægsydelser samt tilkøb af advokatydelser. Sidstnævnte kan endda blive årsagen til, at man undlader at kontakte advokaten, før det virkelig brænder på, hvilket kan betyde, at man træffer uhensigtsmæssig beslutninger i foreningerne, som kan give en del ekstra arbejde til bestyrelsen.
”En af de væsentlige forskelle på advokatadministrationer og de øvrige former for administration er, at man i advokatadministrationen har advokaten med hele vejen. Det betyder, at beslutningerne træffes korrekt fra start, og man dermed ikke risikerer, at der er et stort og fordyrende oprydningsarbejde efterfølgende. Vi har valgt, at vores administratorgebyr er all-inclusive, så vores kunder ikke oplever en masse uforudsete ekstraregninger”, fortæller Nicholas Wanztin.
Hvordan sikres foreningen bedst muligt?
En af de sidste parametre, der er vigtige som forening at forholde sig til i forbindelse med administrator, er, hvordan foreningen forsikringsmæssigt dækkes gennem administrator. Her kan der være meget stor forskel. Advokaterne har f.eks. en lovpligtig forsikring med høj dækning, hvilket betyder, at foreningerne ikke løber de samme risici, som de kan gøre med en ren administrator. Sørg derfor altid for at fokusere på, hvor godt foreningen dækkes forsikringsmæssigt, når I laver en aftale med en ny administrator.
Kontakt for at høre mere
Står din forening og overvejer, hvordan den fremadrettet skal være administreret, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til Wantzin Ejendomsadvokater; mail@wzn.dk eller 33 13 11 35