Hvordan fungerer en rådgiver i forbindelse med større projekter i andelsboligforeninger?

 
En rådgiver er en samarbejdspartner der har byggeteknisk erfaring og ved hvilke processer en renoveringssag indeholder og kan hermed rådgive bestyrelsen og medlemmerne i en andelsboligforening, når der skal planlægges et større renoveringsprojekt. Den eksterne rådgiver kommer med en faglige vurdering, der kan gavne andelsboligforeningen på den lange bane.

Dette kan ifølge Mai-Britt Haugaard, der til dagligt er rådgiver for andelsboligforeninger fra Novaform, eksempelvis være råd omkring myndigheds godkendelser, opgaver der skal medtages i vurderingen af omfang og økonomien så som miljøskadelige stoffer i facademalingen eller mulige energitiltag så som efterisolering. Hvis den siddende bestyrelse ikke har en stor byggeteknisk erfaring eller viden, ser Mai-Britt Haugaard altid at andelsboligforeningen kan drage stor fordel af en rådgiver:

Der er to måder man kan gøre det på, hvis man eksempelvis skal have skiftet sit tag i boligforeningen. Enten står foreningen/bestyrelsen selv for projektet eller også kan man tage kontakt til en rådgiver. Rådgiver kan hjælpe foreningen med at se helhedsbilledet for deres ejendom, herunder planlægningen af projektet, energitiltag, renoveringsopgaver der skal medtages nu hvor stillads er opstillet for tagudskiftningen, skal der tages en dialog med kommunen, udarbejder en detaljeret fagbeskrivelse af projektet og derfra indhenter tilbud på projektet,

fortæller Mai-Britt Haugaard

En rådgivers råd til en andelsboligforening med en vedligeholdelsesplan

Der er aldrig et forkert tidspunkt at bringe en rådgiver i spil til et renoveringsprojekt. Det er naturligvis altid en fordel at modtage rådgivning så tidligt i processen som muligt, så man ikke går videre med tiltag eller afstemninger, der kan vise sig ikke at blive aktuelle, eller er for krævende for økonomien i andelsboligforeningen. Selv en andelsboligforening med en vedligeholdelsesplan kan modtage mange positive input fra en ekstern rådgiver.

I og med at en vedligeholdelsesplan bliver baseret på, hvilke kommende projekter en andelsboligforening skal være opmærksom på der skal udføres over en 10-årig periode, kan en rådgiver være med til at give bestyrelsen et overblik og give sin anbefaling til hvilke projekter, der er nødvendige at igangsætte og hvornår.

”Man bør bruge en rådgiver i forbindelse med udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan. Det er et arbejdsredskab og styringssystem for bestyrelsen der skaber overblik over deres ejendoms renoveringsprojekter og økonomien. Vedligeholdelsesplanen er et variabelt værktøj, som bliver defineret ud fra hvilke bygningsdele og installationer i bygningen, der indenfor den 10 årige periode skal prioriteres og hvad koster det,” fortæller Mai-Britt og tilføjer:

Hvis en andelsboligforening sidder med en tagudskiftning, der er skemalagt til nu og her, så kontakter man en rådgiver. Der kan eksempelvis være andre renoveringsopgaver bestyrelsen/foreningen ønsker at medtage i projektet, hvilket kan synliggøres i et samlet beslutningsoplæg til foreningens generalforsamling, hvor der skal stemmes om forslaget. Rådgiver og bestyrelsen samarbejder omkring foreningens ønsker og nødvendige renoveringsprojekter,

“Nogle gange går de ind og bruger den budgetteret økonomi fra vedligeholdelsesplanen, men jeg vil altid råde foreningerne til at få undersøgt om der er ny lovgivning eller anbefalinger der skal vurderes før man går i gang da vedligeholdelsesplanen kan være 5 år gammel, og der kan være sket en del siden den blev udformet,” siger Mai-Britt.

En rådgiver navigerer andelsboligforeningen sikkert gennem vedligeholdelsesplanen

”Hvis man nu har fået udarbejdet sin vedligeholdelsesplan i 2015, så er der trådt et nyt bygningsreglement i kraft her den 1. januar 2020.” Det er ifølge Mai-Britt Haugaard fra Novaform bestemt sådan nogle ting, man som rådgiver er opmærksom på.

Udover at hjælpe din forening med at navigere rundt i det administrative arbejde omkring jeres projekt, hjælper rådgiverne jer med at præcisere hvilke arbejder der skal medtages. Der opstår nemlig ofte ekstra arbejder i forbindelse med et byggeprojekt, og det skal så vidt muligt vurderes før start af et projekt, således at projektet er så tæt på virkeligheden som muligt. Dette er for at undgå at andelsforeningerne står i en situation, hvor der mangler penge til et projekt, som der ikke var regnet med.

Hvorfor er det smart at inkludere en rådgiver?

Udover at få et mere realistisk blik på et renoveringsprojekt, kan der gennem en rådgivers ekspertise og overblik også være penge at hente. En rådgiver vil nemlig altid undersøge hvilke vedligeholdelsesopgaver, der kan tænkes og løses sammen. ”Det er vigtigt at få opgaverne lagt sammen. Så man ikke skal betale to gange for byggeplads, eller to gange for stillads eksempelvis,” fortæller Mai-Britt Haugaard og tilføjer:

”En rådgiver er jo bygherren, eller foreningens mand – og ikke håndværkerens. Hvis der skulle opstå en konflikt om hvordan arbejdet skal udføres, så er det rådgiverens ansvar. Rådgiveren fortæller, hvad der skal ske, og håndværkeren har ansvar for korrekt udførelse.”

Dertil tilføjer arkitekten, at håndværkerne ikke nødvendigvis fungerer som rådgiver, når de er ude. For på trods af hans faglige ekspertise, kan der i disse tilfælde med større projekter, være brug for en rådgiver, der har de tværfaglige briller på.
 

Udskiftning af vinduer.

En rød tråd i de grønne råd

Og hvordan kan det så ellers være økonomisk fordelagtigt at kalde en rådgiver ind i sit projekt? Mai-Britt Haugaard tænker altid de mest grønne tiltag ind i de projekter hun rådgiver til – Og det har en positiv virkning på både bygherrens pung og klimaftryk.

Man kan eksempelvis se på regeringskravene ved tagudskiftninger, at de grønne tiltag er kommet for at blive. I den forbindelse er der nogle miljøtiltag, der er lette at imødekomme, og andre der er en del sværere. ”Det handler naturligvis altid om at tænke så klimabevidst som muligt, når vi rådgiver vores kunder, og med de gamle bygninger som andelsboligforeninger er, er det ofte det muliges kunst,” slutter Mai-Britt Haugaard.