Sådan bliver jeres andelsboligforening mere attraktiv med en elevator
Etablering af elevatorer er på dagsordenen i flere og flere andelsboligforeninger. Og det er der god grund til. For ud over at være en hurtig vej ned til gaden for beboerne på de øverste etager, så bringer en nyetableret elevator flere fordele med sig – også til andelshaverne, der ikke er bosiddende på toppen. Læs med her og find af, hvorfor elevatorer hitter i andelsboligforeninger, og hvordan elevatoren er med til at gøre jeres forening mere attraktiv.


Selvom stadig flere andelsboligforeninger får øjnene op for muligheden for at etablere elevator i den gamle trappeopgange, eller i et udvendigt tårn, er der stadig mange som har svært ved at forstille sig, at netop deres gamle køkkentrappes kan erstattes med en moderne elevator. Men det kan den med stor sandsynlighed, og faktisk er der kun ganske få undtagelser, hvor Altan.dk ikke kan få plads til en elevator.
Drømmer I om en elevator i ejendommen
Når I indgår en aftale med Altan.dk, får I en samarbejdspartner som er landets største og mest erfarne totalleverandør af altaner og elevatorer, og som klarer alt fra A til Z.
Altan.dk tilbyder følgende ved etablering af elevatorer og altaner:
- Rådgivning og tilbud
- Projektering og byggetilladelse
- Skræddersyet produktion
- Montage
- Aflevering og service
Elevatorer giver en essentiel tilgængelighed
Det umiddelbart første kritikpunkt, som Altan.dk møder i de indledende faser af elevatoretableringen, er, at elevatoren udelukkende er til gavn for de andelshavere, der bor øverst i ejendommen. Men med elevatoren vil alle andelshavere desuden have lettere tilgængelighed til ejendommens tørloft, loftrum og eventuel fremtidige tagterrasse, som også er en investering flere og flere foreninger vælger til.
Desuden er elevatoren et parameter, der gør det muligt for andelshavere at blive boende i deres bolig igennem flere livsstadier. Når dagligvareindkøb, pusletasker og skoletasker skal slæbes op og ned, kan trapperne pludselig blive udfordring. For ikke at tale om, når alderdommen træder ind, og stejle trapper bliver en større hindring for kroppen. Her bidrager elevatoren med en bekvemmelighed, der gør at flere får muligheden for at blive boende i deres boliger, når livet udvikler sig, og trapperne bliver en udfordring.
Andelshavernes nye krav til levestandarder
Det er ikke alene hos Altan.dk, at de oplever, at elevatoren er med til at skabe attraktive ejendomme. Vurderingsmægler og diplomvaluar HD(F) hos STAD Valuar, Emil Ellekilde lægger nemlig vægt på, at vi som mennesker stiller højere og højere krav til tilværelsen og vores levestandarder. Og her bidrager elevatoren til øget komfort.
Han uddyber, at når en forening overvejer en elevator, så skal etableringen af elevatoren, være hele renoveringen og umagen værd. Her stiller han spørgermålet: ”Forbedrer det beboernes livskvalitet, det sociale liv i foreningen og boligernes attraktivitet? Meget ofte er svaret et stort JA,” siger Emil Ellekilde fra STAD Valuar.

Bidrager til en øget ejendomsværdi
Det er oftere og oftere, at diplomvaluar Emil Ellekilde i forbindelse med sine valuarvurderinger, får spørgsmålet om hvilken betydning en elevator vil have for ejendommens værdi. I disse tilfælde forklarer han:
Etablering af elevatorer betragtes som en forbedring af ejendommen modsat f.eks. nye (og bedre) vinduer, der ‘blot’ erstatter en eksisterende tilsvarende genstand på ejendommen. Det betyder, at elevatorer vægter tungere i forbedringstillægget, når man opgør grundlaget for omkostningsbestemt leje. Denne leje indgår i grundlaget for den teoretiske husleje, der lovligt kan opkræves, hvis ejendommen var en udlejningsejendom, og det er igen medvirkende til at øge ejendommens værdi.
Emil Ellekilde, diplomvaluar hos STAD Erhverv
Det vil med andre ord komme alle andelshavere til gode, økonomisk, at etablere elevator i ejendommen. Ikke kun dem der umiddelbart får mest ud af den.
En kold trappeopgang bliver til en isoleret elevatorskakt
Når eksisterende ejendomme skal have installeret en elevator, kan Altan.dk tilbyde tre mulige elevatortyper; elevator i hovedtrappen, etablering af et udvendigt elevatortårn eller installation af en bagtrappeelevator, som er den mest populære løsning.
At erstatte den ofte gamle, slidte og utidssvarende bagtrappe, med en moderne elevator, er i sig selv en god idé fordi det vil give bedre tilgængelighed. Men det vil oftest også medføre en renovering af selve trappetårnet ligesom eventuelle vinduer i trapperummet vil blive blændet. Vinduerne i bagtrapperummet er ofte gamle, slidte og utætte, hvorfor blændingen af vinduerne vil medføre en bedre udnyttelse af varmen i elevatorskakten og dermed også i lejlighederne.


Alle der har boet i en lejlighed med direkte udgang til bagtrappen, vil desuden kunne genkalde sig larmen fra trappen når naboerne okser op og ned. Denne gene vil forsvinde, når trappen udskiftes med en lydsvag elevator i bagtrappen.
Med en elevator i stedet for køkkentrappen slår andelsboligforeningen således to fluer med ét smæk: I slipper af med et ofte koldt og trist trapperum samt får en ejendom med forbedret tilgængelighed for alle, unge som gamle.
Vidste I?
Altan.dk etablerer udelukkende lydsvage elevatorer. Derfor skal I ikke være bekymret for, at der kommer larm fra den nye elevator. Desuden betyder det, at I slipper for den rungende lyd, der kommer fra bagtrappen, når naboerne okser ned ad trapperne med skraldeposer.
Få professionel elevatorrådgivning
Ønsker I rådgivning omkring jeres muligheder for etablering af en elevator i andelsboligforeningen? Hos Altan.dk klarer vi alt lige fra første besigtigelse, til elevatoren kører samt den efterfølgende service.
Når I har fået et tilbud fra os, er prisen altid fast og inkluderer hele processen.
I kan allerede nu kontakte Altan.dk på telefon 70702018 eller læse mere om hele processen på Altan.dk’s hjemmeside.