Guide til et nyt tag
Når de første overvejelser om et nyt tag i andelsboligforeningen dukker op, melder der sig ofte en lang række spørgsmål. De mest gængse spørgsmål Jydsk Tagbyg møder fra deres kunder, er måske de samme spørgsmål som I også ønsker svar på.

De første overvejelser
Hvornår kan I begynde?
Når I har taget beslutningen om at gå videre med Jydsk Tagbyg som jeres tagentreprenør, går der typisk 3-12 måneder fra kontraktunderskrivelsen, til opstarten af jeres tagprojekt. Det afhænger naturligvis altid af tagprojektets omfang og karakter.
Hvor lang tid tager et tagprojektet?
Det er selvfølgelig meget forskelligt og afhængigt af både årstiden og af hvilken karakter tagrenoveringen er. Men da vi har et stort netværk af fagligt kompetente samarbejdspartnere, er et udførelsesforløb på ca. 2-6 måneder som oftest realistisk.
Hvad koster et nyt tag?
Prisen på et nyt tag varierer rigtig meget, da der er mange parametre, der spiller ind på slutprisen. Forhold, der typisk gør sig gældende, kan være arbejdspladsindretningen og stillads, det samlede antal tagflader, hældningsgraden, omfanget af inddækninger, evt. ovenlysvinduer og kviste, isoleringsforhold, type af tagbelægning, etc. På denne baggrund er det utroligt svært at give et fornuftigt bud på en samlet pris, uden at kende de særlige omstændigheder for hver enkelt tagprojekt. Det er ligeledes vores erfaring, at de såkaldte prisberegningsmodeller der findes på nettet, som oftest rammer en del ved siden af, eller ligefrem kan være direkte vildledende.
Hvor besværligt er det?
Det kan være en langvarig proces, når drømme og muligheder skal gå op i en højere enhed. Med vores omfattende erfaring kan vi hjælpe med at bane vejen for et smukt og funktionelt slutprodukt. Vi vil samarbejde med jer gennem hele processen og kommer meget gerne ud og gennemgår de fysiske forhold og muligheder, der er for netop jeres tag. Når vi sammen har fundet den helt rigtige løsning, udarbejder vi et prisfast tilbud, der passer til jeres økonomiske ramme.
Byggerådgivningsbesøg: Guiden til et godt rådgivningsmøde
Når I har kontaktet Jydsk Tagbyg gennem vores kontaktformular eller pr. telefon, aftaler vi et tidspunkt for et rådgivningsbesøg på jeres adresse. Denne del af processen er naturligvis gratis og helt uforpligtigende.

Hvad handler mødet om?
Vores byggerådgiver vil, i samarbejde med jer, finde den bedste visuelle og økonomiske løsning på jeres kommende tagprojekt, tilpasset jeres behov. I får rig mulighed for at stille spørgsmål om alle relevante emner for en bedre forståelse af det videre forløb.
Foregår mødet udendørs eller indendørs?
Vi starter med at gå en tur rundt om ejendommen sammen med jer, således at rådgiveren kan få et indtryk af omfanget for opgaven. Undervejs vil han udføre fotoregistrering og opmåling af taget samt tjekke tagets tilstand for evt. kritiske forhold. Derefter rykker vi indenfor, hvor rådgiveren gennemgår de forskellige løsningsmuligheder og prisforskelle, der findes på lige netop jeres tagprojekt.
Hvad skal vi have adgang til?
Vi vil meget gerne en tur op på jeres loft for registrering af evt. råd eller skimmel forekomster. Vi tjekker også isoleringsforholdene og loftslemmen samt dimensionerne på spærene.
Hvem deltager i det indledende møde?
Til det første indledende møde vil det oftest være tilstrækkeligt med en enkelt eller to deltagere fra bestyrelsen.
Skal vi have forberedt os til mødet?
Som oftest har vi allerede div. tegninger og oversigtsfoto fra internettet, så I behøver ikke at finde gamle bygningstegninger frem. De mål vi har brug for, foretager byggerådgiveren selv. Derimod vil det være ønskværdigt, hvis I er afklarede omkring jeres budgetramme og evt. ændringer af de eksisterende forhold.
Hvor lang tid tager det indledende møde?
Afhængig af projektets omfang tager mødet ca. 1-2 timer.
Hvornår får vi tilbuddet/prisen?
Som oftest aftales et nyt møde, med deltagelse af alle beslutningstagere, hvor der i detaljer bliver gennemgået et skræddersyet løsningsforslag på det konkrete projekt. Her vil der også være lejlighed til at gennemgå omfang og økonomi, som er tilpasset jeres forventninger. Det er meget vigtigt for os, at I får den fulde forståelse for alle aspekter i tagprojektet og en gennemgang af hele sagsforløbet, således at evt. misforståelser omkring det aftalte, kan blive løst før i tager den endelige beslutning.
Når den endelige aftale er på plads, bliver der udarbejdet en detaljeret ordrebekræftelse til endelig godkendelse i bestyrelsen.


Planlægning af entreprisen
Som kunde hos Jydsk Tagbyg skal I ikke selv stå med besvær og ansvar for projektering og myndighedstilladelser. Jydsk Tagbyg udarbejder alle nødvendige tegninger og detaljerede montage-og konstruktionstegninger, for at I er sikret et korrekt byggeforløb. Vi indhenter også myndighedstilladelser for råderet over vejarealer samt affaldsdeklarationer. Kort sagt, så klarer vi alt det praktiske og vil gøre alt for at hele processen, kan forløbe så hurtigt og gnidningsfrit som muligt.
Opstart og udførelse af projektet
Så snart den endelige aftale er indgået, går vi straks i gang med at bestille alle de materialer, vi ved, der kan være ventetid på. Derefter indgår vi kontraktforhold med de forskellige underentreprenører, der skal udføre arbejdet.
Planlægning af stilladsforhold, affaldscontainere, evt. skurvogn, værktøj, arbejdslys og øvrigt arbejdsmateriel bliver sideløbende planlagt i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Vi udfører årligt mange tagprojekter i varierende størrelser og ved derfor alt, hvad der skal til for at udføre tagarbejdet korrekt og efter gældende regler på området.
Før vi går i gang med selve opstarten, afholder vi normalvis et opstartsmøde på arbejdsadressen sammen med jer, hvor de mere praktiske sider af forløbet bliver aftalt. Hver byggeopgave bliver tildelt en fast byggeleder/koordinator, som er den samme person, der også var byggerådgiver på rådgivningsbesøget.
Jydsk Tagbyg
Derefter bliver arbejdspladsen indrettet med det nødvendige materiel, og nu er vi klar til afmontering af det eksisterende tag. Tagbelægningen med tilhørende tilbehør bliver fjernet og den nøgne tagkonstruktion bliver derefter grundigt inspiceret for evt. råd- og svampeangreb og evt. mangelfuld befæstelse. Såfremt, der viser sig forhold, der kræver et indgreb, udarbejder vi en rapport med tilhørende fotodokumentation. Vi går ikke i gang med evt. ekstraarbejde uden at have indhentet en skriftlig accept fra jer.
Såfremt det ønskes, tilbyder Jydsk Tagbyg gerne byggerådgivning og løbende tilsyn samt kvalitetssikring og fotodokumentation af hele byggeprocessen. Vi samarbejder naturligvis også gerne med bygherres eventuelle egne byggerådgivere, såfremt dette er ønsket. Ønskes der teknisk assistance ifm. ombygningsarbejde, isolering- og brandforhold samt øvrige forhold omkring byggeprocessen, kan Jydsk Tagbyg forestå kontakten med et erfarent ingeniør- og rådgivningsfirma.
Til slut afholdes der en afleveringsforretning, hvorefter stilladset nedtages og pladsen opryddes og rømmes for materiel og evt. overskudsmaterialer.
Forsikring
Jydsk Tagbyg er naturligvis dækket af alle de lovpligtige forsikringer der er krævet, for at arbejdet kan udføres uden risiko for jer. Vi anbefaler dog altid, at andelsboligforeningen kontakter eget forsikringsselskab, mhp. at tegne en entreprise tillægsforsikring i selve byggeperioden, som en ekstra sikkerhed.
For mere info
I er altid mere end velkomne til at ringe til os hos Jydsk Tagbyg i Brøndby, skrive en mail eller bruge vores kontaktformular på hjemmesiden. Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt og glæder os til at høre fra dig!
Jydsk Tagbyg | Telefon: 7020 2440 | Email: info@jydsktagbyg.dk