Sådan forøger du andelsboligforeningens værdi
Salg af tørrelofter kan være en metode til at finansiere et løft af ældre ejendomme, øge lejlighedernes fremtidige værdi og gøre hverdagen nemmere for beboerne med niveaufri adgang til deres hjem

Andelsboligforeningen A/B Hørsholmsgade 22 A-K på Nørrebro har udnyttet den høje aktivitet på det københavnske boligmarked og den stigende interesse for at omdanne tørrelofter til tagboliger, til at rejse kapital til at modernisere foreningens ejendom. Bygningen, som er opført i 1901-02, står overfor en gennemgribende renovering, der indebærer udskiftning af tag og vinduer, renovering af facaden og installering af elevatorer på bagtrapperne.
– Det er en win-win situation for os. De tomme kvadratmeter under taget bliver brugt til noget fornuftigt, bygningen bliver moderniseret, og det bliver mere bekvemt for os andelshavere at bo her, siger Jacob Færtz, som er formand for andelsboligforeningen.
Lejligheder med elevator er mere attraktive
Jacob Færtz forklarer, at andelsforeningen har valgt at investere midlerne i elevatorer for at gøre boligerne mere attraktive, når de skal sælges. Ældre etageejendomme med elevator hænger nemlig ikke på træerne i København.
– Vi ønsker at være interessante for et bredere marked – og dermed også for Københavns mange børnefamilier og ældre, som har glæde af en elevator i hverdagen. Det er et stort plus for os, at vi ved, vi er en attraktiv forening for et samlet købermarked, forklarer Jacob Færtz.
Elevatorer kan både opsættes i trappeopgangen, på bagtrappen eller uden på ejendommen.
Ubrugte tørrelofter finansierer elevatorer
A/B Hørsholmsgade 22 har fået midlerne til at lave komfortbedringerne ved at sælge ejendommens tørrelofter til en investor, der vil ombygge dem til 17 penthouselejligheder i to planer. Ombygningen betyder samtidig, at hele ejendommen energioptimeres med et nyt tag, der er isoleret efter nutidens forskrifter.
– De 17 nye tagboliger delfinansierer de nye elevatorer og energioptimeringen. Den anden halvdel betaler foreningen selv. Det er selvfølgelig en dyr bekvemmelighedsløsning, men vi ved, at de samlede omkostninger kan tjene sig hjem, siger Lasse Ingeman, direktør ved Ingeman Fischer og bygherrerådgiver for boligforeningen.
Københavns boligmasse opgraderes med niveaufri adgang
Lasse Ingeman fortæller, at Ingeman Fischer oplever en stigende opmærksomhed rettet mod installering af elevatorer i Københavns beboelsesejendomme af ældre dato. Det samme billede genkender byggevirksomheden Alevator.dk.
– Folk begynder at få øjnene op for, at det faktisk er muligt at etablere elevatorer på bagtrappen, i opgangen eller på siden af bygningen – også selvom bygningen måske har mere end 100 år på bagen og skæve konstruktioner. Med en elevator kan vi udnytte den eksisterende bygningsmasse og tilpasse den til nutidens behov og forskrifter, siger Kurt Andersen, projektchef ved Alevator.dk, der varetager installeringen af elevatorerne i A/B Hørsholmsgade 22.
Lasse Ingeman forklarer, hvorfor valget faldt på Alevator.dk:
– Det var vigtigt for os at have en elevatorleverandør, som kan varetage alt fra bygningsarbejdet, hvor der skabes plads til elevatoren, til at få elevatoren i drift og etablere brandsikring som erstatning for den flugtvej, der sløjfes. Det afgørende for os at finde en samarbejdspartner, der har stor erfaring med at arbejde i ældre bygninger og er vant til at håndtere de uforudsigelige problemer, der dukker op undervejs, fortæller Lasse Ingeman.
FAKTA:
– Beregninger fra 2013 udført af Realkreditrådet (i dag Finans Danmark) viser, at lejligheder med elevator var 170.000 kr. dyrere end tilsvarende lejligheder uden elevator – Alevator.dk har eksisteret siden 2012 og er skabt af folkene bag Danmarks førende altanfirma, Altan.dk. Konceptet er det samme – Alevator.dk klarer alt fra den indledende besigtigelse til service af den færdige elevator