Elevatorer i høj kurs: Højner foreningens værdi og gør hverdagen nemmere for beboerne
Mange spår, at elevatorer er det nye sort blandt landets boligforeninger. Flere og flere andelsbolig- og ejerforeninger retter nemlig blikket mod elevatorer, som både kan højne værdien og komforten i foreningen. Læs om fordelene ved at få etableret elevator og mød en andelsboligforening, som finansierede elevatorprojektet ved at frasælge deres ubrugte tørreloft.

En elevator kan etableres i alle etageejendomme, også selvom ejendommen er af ældre dato. En elevator koster typisk mellem 1,5-2,0 mio. kroner at etablere og kan gå fra kælder til tagrum. Spørger man ejendomsmæglere i København og på Frederiksberg er der enighed om, at elevatorer er en god investering. En elevator løfter nemlig lejlighedernes fremtidige værdi – og i mange tilfælde også mere end investeringen i elevatorinstallationen. Dertil gør elevatoren også hverdagen meget nemmere for foreningens beboere, som nemt kan transportere flyttekasser, nye møbler og tunge indkøbsposer til døren.
Ubrugte tørrelofter finansierer elevatorer på Nørrebro
Salg af ubrugte tørrelofter betød, at andelsboligforeningen A/B Hørsholmsgade 22 A-K på Nørrebro kunne renovere ejendommen og investere i elevatorer. En investering, som har gjort boligerne mere attraktive og beboerne glade. En sand win-win situation, hvis man spørger formand Jacob Færtz:
“Det er en win-win situation for os. De tomme kvadratmeter under taget bliver brugt til noget fornuftigt, bygningen bliver moderniseret, og det bliver mere bekvemt for os andelshavere at bo her,” siger formand Jacob Færtz.
En anden stor fordel, som den københavnske andelsboligforening oplever ved elevatoretableringen er interessen fra et bredere marked af kommende andelshavere. Ældre, gangbesværede og børnefamilierne har nemlig alle stor glæde af en elevator i opgangen, hvilket gør A/B Hørsholmsgade 22 A-K til en attraktiv forening at bo i. Derudover giver elevatorer også mulighed for, at beboere kan blive boende længere og få besøg familiemedlemmer og venner, som har svært ved trapperne. Læs mere om andelsboligforeningens historie her.
Et eksempel på, hvordan det kan se ud i lejlighed, hvis man får elevator på bagtrappen.
Få et gratis besøg af en elevatorkonsulent
Fordelene ved at gå fra trapper til elevator er mange, og derfor oplever Alevator.dk også, at flere andelsbolig- og ejerforeninger efterspørger den fordelagtige teknologi. En elevator kan tage mange former og kan etableres enten i hoved- eller bagtrappen eller udenpå facaden. Ønsker jeres forening, at høre mere om en elevator tilpasset netop jeres ejendom, så er Alevator.dk klar med professionel rådgivning.
Alevator.dk etablerer en elevator på få måneder, og tager hånd om hele processen fra rådgivning og byggetilladelse til elevatormontage og den afsluttende finish. Kontakt Alevator.dk og bestil et gratis besøg af en konsulent, som kan give sit bud på, hvor i ejendommen det er mest optimalt at etablere en elevator, hvad det koster. Alevator.dk kan i øvrigt besvare spørgsmål om love og regler. Kontakt elevatorfirmaet her.