Bekymring for dem uden en opdateret vurdering
Hos VALUAREN, der årligt vurderer mere end 200 ejendomme for andelsboligforeninger, er de bekymrede for, hvordan den nye boligaftale vil ramme de andelsboligforeninger, der er uden en opdateret ejendomsvurdering. Rådet er derfor klart: Kom usikkerheden i møde ved at have en opdateret valuarvurdering ved hånden.

“Efter den nye boligaftale tænker vi meget på de andelsboligforeninger, der stadig gør brug af den offentlige ejendomsvurdering. De ved desværre ikke, hvad deres ejendom egentligt er værd, og det er særligt problematisk, hvis værdiansættelsen skal fastfryses ligesom boligaftalen gør muligt,” sådan indleder indehaveren af VALUAREN Peter Ryaa. Og med mere end 200 valuarvurderinger for andelsboligforeninger årligt og en uddannelse som Diplomvaluar, ved den erfarne fagmand, hvad han taler om.
Andelshaverne er usikre
Hos VALUAREN oplever de, at andelshaverne er meget usikre på, hvad boligaftalen har af betydning for ejendommens værdi og prissætningen af den enkelte andelsbolig. En usikkerhed, som en valuarvurdering kan imødekomme:
Vi anbefaler, at andelsboligforeningerne får foretaget en valuarvurdering, så de ved, hvad den egentlige markedsværdi på deres ejendom er. Så kan beboerne tage en dialog på generalforsamlingen om de skal ændre vurderingsprincippet eller ej. Det vigtige er bare, at de har en opdateret ejendomsvurdering, der kan fastfryses, hvis det bliver nødvendigt.
Peter Ryaa
Det skaber også en større tryghed blandt andelshaverne.
Med en valuarvurdering af foreningens ejendom kan andelskronen nemlig fastsættes til den egentlige markedsværdi. Det giver indblik i de aktuelle muligheder for belåning af ejendommen i forbindelse med forbedringer og ombygninger, og giver samtidig et korrekt grundlag for overdragelse af andelene.
Flere andelsboligforeninger takker ja til valuaren
Mange andelsboligforeninger, som har vedligeholdt og forbedret deres ejendom, har formentlig måttet sande, at ejendomsvurderingen ikke afspejler ejendommens markedsværdi. Derfor har flere og flere efterspurgt en valuarvurdering.
Skal I have kontakt til en valuar, så er det Peter Ryaas anbefaling, at bestyrelsen altid tjekker, at de anvender en kompetent DiplomValuar til at vurdere foreningens ejendom, som loven også foreskriver det. VALUARENs arbejde er baseret på mange års erfaring med valuarvurderinger og en uddannelse til at udføre disse i overensstemmelse med gældende lovgivning og markedspraksis. Samtidig sker vurderinger efter den nyeste bekendtgørelse.
Hos VALUAREN ser lejlighedsvist eksempler på vurderinger udført af ejendomsmæglere, som ikke har erfaring med, hvorledes investeringsejendomme prisfastsættes, og dermed vurderingsresultater som afviger fra markedsværdien. Og her er det desværre andelshaverne, der ender med håret i postkassen.”
Peter Ryaa
Vil jeres forening høre mere?
Hos VALUAREN er de altid klar til en uforpligtende dialog om en vurdering af jeres andelsboligforening. Du kan ringe direkte til indehaveren Peter Ryaa på tlf.: +45 40 64 00 10 eller sende en mail til VALUAREN på: mail@valuaren.dk. Du kan også læse meget mere om valuarvurderinger i andelsboligforeninger på firmaets hjemmeside.