Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Vedrørende salg og vedligeholdelse

Jeg skriver angående et igangværende salg af ovenstående lejlighed. Det er en gammel lejlighed/andelsbolig på ca. 100 år. Nu står jeg og sælger med en lille tvist angående nogle døre og karme i lejligheden. Køber forlanger/forventer ny soveværelsesdør og evt. hoveddør, fordi karmene er skæve. Soveværelsesdøren skal lige have et skub for at lukke, mens hoveddøren ikke kan lukkes indefra uden nøgle. Den går op igen. Dvs. at det muligvis kan oprettes med en ny lås. Mit spørgsmål går således på, hvad der er rimeligt at forlange i en gammel lejlighed? Jeg mener, at skæve karme er at forvente, men at en ny lås kontra ny hoveddør kan være på tale. Hvad er rimeligt? Hvordan kommer vi overens? Hvor længe kan man tage et køb/salg tilbage efter underskrifter på overdragelsespapirerne? Og hvor længe efter overdragelse (som her var pr. 1. nov) kan de 10 % af salgsprisen tilbageholdes til vedligeholdelse? 

Vores svar fra

Det beror altid på en konkret vurdering, hvorvidt der skal gives nedslag i prisen for mangler. Som du foreligger sagen, er der noget der tyder på – særligt ejendommens alder taget i betragtning – at det vil være tilstrækkeligt med en afslibning af den ene dør og udskiftning af låsen på den anden og dermed et nedslag i prisen svarende til omkostningerne forbundet hermed.

Hvis foreningen benytter standardvedtægten – hvilket du bør kontrollere – vil jeg foreslå, at I søger en mindelig løsning eventuelt ved få en skønsmand fra ABF til at vurdere andelslejligheden.

Foreningen har kun ret til at tilbageholde et rimeligt beløb, hvilket svarer til de omkostningerne I vurderer afhjælpningen af de af køber påberåbte mangler maksimalt vil udgøre, herunder til udskiftning af dørene m.v.. Den resterende del af købesummen bør herefter frigives. Det tilbageholdte beløb skal ifølge standardvedtægten først frigives, når der foreligger et forlig mellem parterne eller at der er afsagt dom i retten.

Hvis overdragelsesaftalen er underskrevet af køber, sælger og bestyrelsen er det som udgangspunkt kun køber, der i medfør af reglerne om fortrydelsesret har 6 hverdage til at fortryde købet.

Håber I finder en god løsning på sagen.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.