Udlejningspris ved fremleje
Jeg overvejer at fremleje min andelslejlighed ud i 1-2 år. Og været ved at kigge på de skattemæssige regler omkring det, da man jo evt. bliver beskattet af udlejen. Men er i tvivl om, hvilke skatteregler, jeg skal holde mig til, når det gælder fremleje af en andelslejlighed. Er det: 1) Udlejning af bolig eller 2) Udlejningsejendom. Synes ingen af dem passer til min situation. 1) omhandler kun udlejning en del af året, eller enkeltværelser 2) Omhandler en erhvervsmæssige udlejning Måske kender I svaret herpå?
Hvis du fremlejer din andelslejlighed ud, så er det reglerne om udlejning af bolig (1), som du skal forholde dig til.
Som hovedregel gælder, at du bliver beskattet at overskuddet ved udlejningen altså forskellen mellem den boligafgift, som du betaler til andelsboligforeningen og den leje, som du opkræver hos fremlejetageren.
Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du flere spørgsmål eller ønsker du uddybning af ovennævnte svar, er du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Colliers Ejendomsadministration A/S
Carsten Volden
Direktør
Codanhus – Gammel Kongevej 60 – 1850 Frederiksberg C
Flere spørgsmål