Skade i badeværelse
Jeg har købt en andelslejlighed hvor jeg ikke har fået afslag i prisen, eller noget lignende, Efter at jeg overtager lejligheden, bliver den gennemgået for fejl og mangler. Det viser sig at der er en vandskade der kommer fra badeværelset, der løber langs væggene. Skaden skyldes at badeværelset er utæt, og derfor er ikke vådrumssikret. Den største del af skaden var dækket til med en reol skruet fast i skabet. Der er ikke tale om et nyt badeværelse, men jeg har ikke kunne finde oplysninger omkring hvornår badeværelset er fra. Jeg har haft 3 uafhængig fagfolk til at komme og kigge på skaden, og meldingen er den samme. For at skaden bliver repareret efter de nye regler, så skal der et nyt badeværelse til. Administrer siger at jeg ikke kan kræve dette. Jeg er ikke blevet oplyst om fejlen ved køb af lejligheden, og de har prøvet at børste mig af med et meget lille beløb. Hvad kan jeg gøre ved sagen, og kan jeg rejse erstatningskrav mod sælger?
Ja, du skal rejse kravet nu mod sælger.
Der skal nok gennemføres syn og skøn, så du må kontakte en advokat.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål