Salgstillæg?
Hej Andelsportalen.dk Min kæreste og jeg har købt en andel d. 15. april 2007. Sælger ville have os til at underskrive et salgstillæg på at vi ville udbetale 150.000 kr af en stigning som ville komme til gerneralforsamlig i august 2007. Udover de ekstra penge skulle vi også til generalforsamlingen stemme for stigning og når vi en dag ville sælge skulle Sælgeren har førsteret til at købe lejligheden tilbage. Det salgstillæg har jeg underskrevet samt Sælger har også underskrevet. Bestyrelsen har ikke haft noget kendskab til dette salgstillæg. Har nu fået et brev fra Sælgers respektive advokat hvor vi blir opkrævet de 150.000 indenfor 12 dage ellers vil alle sagsomkostninger tilfalde os. Er dette salgstillæg gyldigt og vil det holde i en evt. retsag?
Det er tvivlsomt om det er gyldigt, idet maksimalprissystemet kan være tilsidesat i aftalen. Det er andelens værdi på overdragelsestidspunktet der er afgørende og ikke den senere værdi som flere måneder efter fastsættes af en generalforsamling, baseret på et nyt årsregnskab. Men svaret afhænger af de konkrete forhold i foreningen, herunder vedtægtens formulering, årsregnskabet og andelens værdi på salgstidspunktet og på den efterfølgende generalforsamling. Du skal altså have en konkret rådgivning, baseret på hvad er gælder i foreningen for dit tilfælde.Jeg anser det for tvivlsom om du er forpligtet af aftalen, hvis andelsværdien på salgstidspunktet er
fastsat af den tidligere ordinære generalforsamling som svarende til den fastsatte købesum, gældende indtil næste ordinære generalforsamling.
Få en konkret råd hos en kyndig advokat. Det drejer sig om mange penge for dig og du bør derfor bekoste en ordentlig rådgivning.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål