Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Salg af andelsbolig: Uenigheder mellem bestyrelse og sælger

Spørgsmål: I andelsboligforeningen her er der nogle uenigheder og jeg kan være bekymret for om den øvrige bestyrelse kan stille sig vejen for et salg… der er 5 andele og alle er i bestyrelsen
mine spørgsmål er følgende:
1. kan den øvrige bestyrelse gøre så man ikke kan sælge sin andel når alt altid er overholdt og der er ingen økonomiske mellemværender ???
2. er der et max antal mdr en andel må stå til salg i igennem en ejendomsmægler når der ingenting står om det i vedtægterne???
3. hvis man prøver at sælge sin andel for nuværende og den øvrige bestyrelse nu gerne vil have nye vinduer sat i  kan man så sige nej til at være med i dette projekt og finansering som skal ske gennem optagelse af et lån ???
4. når der har været en ejendomsmægler og vurderet andelen med forbedringer er prisen så denne eller kan den øvrige bestyrelse forlange nedsættelse af prisen???
5. og hvad skal der til for at blive ekskluderet af andelen og kan en bestyrelse “bare” gøre det ???
6. og er det en god ide at have en advokat med ved salget eller lign i denne dårlige situation og kan I evt anbefale nogenadvokat i Næstved området???
ja det er mange spørgsmål men der er desværre opstået nogle gnidninger i andelsboligforeningen og der er nogle i bestyrelsen der står stejl på deres forslag og er ikke til at tale med så jeg håber I kan hjælpe mig hurtigst muligt med at besvare disse spørgsmål…

Vores svar fra

1.       Bestyrelsen kan ikke bare stille sig i vejen for et salg, medmindre der er begrundede indsigelser mod salget. Dette ville være ren chikane. Bestyrelsen kan fx have indsigelser mod prisfastsættelsen.
2.       Du må sætte andelen til salg hos en mægler så længe du vil medmindre vedtægterne, mod forventning, skulle sige noget andet.
3.       Vedrørende nye projekter må du som andelshaver finde dig i at deltage i nye renoveringsprojekter, hvis de med gyldighed stemmes igennem.
4.       Det er bestyrelsen der fastsætter prisen for andelen. Så de kan godt kræve den nedsat.
5.       Eksklusion er en hård sanktion som kræver, at andelshaveren væsentligt har misligholdt sine forpligtelser overfor foreningen. Så det er ikke noget de bare kan gøre. Se i jeres vedtægter hvad de siger.
6.       Hvis tingene spidser til, er det måske en god ide at rådføre sig med en advokat. Jeg har ingen specifikke anbefalinger.

Venlig hilsen

Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk |  www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.