Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Rettigheder ifm. manglende byggetilladelse ved køb

Hej, Den 1/8-2008 købte jeg en andelslejlighed på Frederiksberg. Sælger har foretaget en del ændringer ved lejligheden, bl.a. er den ombygget fra en 3- til en 2-værelses, der er installeret bruseniche og der er lavet vvs- og afløbsinstallationer ifm. ombygning af køkken og bad. Han har dog aldrig søgt om byggetilladelse til ombygningen, hverken hos andelsforeningen eller kommunen. Da sælger i foråret henvendte sig til andelsforeningens bestyrelse med henblik på at sælge lejligheden, fik han besked på, at dette skulle bringes i orden inden salget. Der blev lavet en vurderingen hvor der bl.a. er fradrag på 20.000 kr til ombygningen og 15.000 kr til vvs, i tilfælde af manglende godkendelse. Han bragte imidlertid ikke sagen i orden, men omkring overtagelsesdagen afleverede han nogle papirer til bestyrelsen, som sendte dem videre til Frederiksberg kommune. Den 28/8-2008 skrev kommunen tilbage, at de manglede en del oplysninger før de kunne behandle sagen. Sælger har for nylig fortalt både mig og bestyrelsen, at han kontaktet kommunen igen, men efter at jeg selv har rettet henvendelse til kommunen, har jeg måttet konstatere at han intet har foretaget sig. Mit spørgsmål går nu på hvilke rettigheder jeg har og hvordan jeg skal forholde mig? Nu hvor sælger tilsyneladende ikke har tænkt sig at gøre mere i sagen, har jeg så ret til at hyre en arkitekt eller ingeniør til at sørge for godkendelsen på hans regning? Hvis han skulle komme på andre tanker, har han så ret til at få adgang til min lejlighed for at måle op osv.? Jeg har hørt noget om at efter 3 måneder mister sælger retten til selv at udbedre fejl og mangler, er det sandt?  

Vores svar fra

Da lejligheden er behæftet med en (retlig) mangel, skal sagen behandles som mangler i øvrigt. Sælger skal derfor som udgangspunkt sørge for lovliggørelse eller også skal I blive enige om et passende afslag, hvorefter du overtager ansvaret for lovliggørelsen.

Alternativt kan I aftale, at du sørger for lovliggørelsen, idet sælger accepterer, at skulle afholde de hermed forbundne omkostninger.

Hvis sælger ikke er indstillet på en af disse løsninger, vil jeg anbefale, at du kontakter en advokat.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.