Renter for tilbagehold ved salg
Ifm. salg af andel tilbageholder administrator op til 50.000 til dækning af evt. mangler som køber opdager indenfor 2 uger. Hvis køber indleder en mangelsag tilbageholder administrator det krævede beløb i op til ½ år. Administrator tager ikke part eller mægler i sagen, men den skal alene afgøres ved forlig mellem sælger og køber (eller via retssag). Spørgsmål: Kan jeg som sælger opkræve renter af de penge der tilbageholdes såfremt køber ikke får medhold i mangelsagen? Og hvem skal betale dem? Foreningen eller køber? Pengene står på foreningens konto.
Hvis køber uberettiget tilbageholder et beløb, hvilket kan være tilfældet hvis han tilbageholder et beløb til sikkerhed for mangler, som senere viser sig ikke at være til stede, har du ifølge rentelovens § 3, stk. 2 krav på procesrente, (diskontoen plus 7 % p.a.) fra 30 dage efter du har fremsat krav om udbetaling af beløbet.
Det vil i udgangspunktet være køber, på hvis foranledning foreningen tilbageholder beløbet, der er forpligtet til at betale renter.
Håber ovennævnte besvare dit spørgsmål. Har du yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig på nedennævnte telefonnummer.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Erik Matthiesen
advokat (L)
Flere spørgsmål