Opsigelse af lejer?
Jeg har en lejer i min lejlighed som har boet der i snart 2 år, her den 8 april. Jeg har dummet mig ved ikke at skrive en slut dato. Jeg kan opsige ham med 1 års varsel, hvis jeg selv flytter tilbage, som ikke blir aktuelt. Jeg har derimod en i familien som vil købe den. Kan den nye køber opsige ham..?? og kan lejer kræve ret til at købe den hvis han har boet der i over 2 år..??
Jeg tillader mig at starte bagfra på dine spørgsmål:
Lejer har som udgangspunkt ikke en forkøbsret til at købe lejligheden med mindre I har aftalt dette.
Det faktum at I ikke har aftalt nogen tidsbegrænsning på lejemålet medfører en omfattende beskyttelse af lejer, og lejemålet vil alene kunne bringes til ophør af udlejer i en række konkrete situation, hvor lejer typisk har misligholdt lejeaftalen enten med betaling, utilbørlig opførsel eller lignende.
Det er korrekt at man som ejer af en bolig har krav på at få lejemålet tilbage såfremt man selv agter at bebo lejemålet, og at dette skal varsles 1 år før ophørsdatoen.
Denne regel gælder imidlertid ikke såfremt du blot vil overdrage lejligheden til en anden ejer. En ny ejer af lejligheden vil som udgangspunkt ikke kunne opsige lejer fordi denne selv ønsker at bebo lejligheden.
Der er en række faldgrupper i lejeloven som man som udlejer bør være særlig opmærksom på, og jeg vil råde dig til at kontakte en advokat med henblik på konkret rådgivning i din situation.
Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK
Rasmus Nilsson
Advokatfuldmægtig
ADVODAN | Havnepladsen 4-6 | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 44 53 75
Email: rnil@advodan.dk | www.advodan.dk/holbaek
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål