Nykøbt andelsbolig med stærk røglugt fra underbo
Spørgsmål: Jeg flyttede ind i min nykøbte andelslejlighed medio september. Efterfølgende er jeg blevet opmærksom på, at der er meget opstigende røg under håndvasken fra underboen. Røgen spreder sig i den øvrige lejlighed. Jeg tror umiddelbart, at der i forbindelse med en køkkenrenovering for 3 år siden ikke er etableret korrekt etageadskillelse/rørgennemføringer ikke er korrekt tætnede . Jeg købte lejligheden i juni måned, De gange jeg så lejligheden, var alle vinduer åbne og man kunne derfor ikke lugte røgen. Jeg kommenterede det over for sælger i september i fbm overtagelsen af lejligheden . Her havde lejligheden stået tom og med lukkede vinduer, og røglugten var da meget tydeligt. Sælger kommenterede, at det var blevet bedre, altså var han bevidst om problemet. Her opdagede jeg også, at der under vasken var forsøgt at ‘lukke’ problemet ude ved hjælp af en del gaffa-tape omkring rørinstallationerne. Mit spørgsmål går nu på, hvem der skal hæfte for denne fejlkonstruktion? Er det de forrig-forrig ejere, der etablerede køkkenet, de tidligere ejere, der ikke har oplyst om problemet, eller er det bestyrelsen?
Det er andelsboligforeningen som har ansvaret for ejendommens fælles bestanddele herunder etageadskillelser. Du bør derfor rette henvendelse til bestyrelsen i din andelsboligforening med henblik på at få dit problem løst.
Andelsboligforeningen kan så rejse krav overfor den andelshaver, som har udført arbejdet forkert. Desværre viser det sig i sådanne sager ofte, at en fraflyttet andelshaver kan være meget svær at få til at betale.
I sidste ende kan det blive andelsboligforeningen, som kommer til at hænge op omkostningerne til udbedring af fejlen i etageadskillelsen mellem din og din underbos lejligheder.
Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere spørgsmål eller hvis du ønsker ovennævnte uddybet.
Med venlig hilsen
Colliers Ejendomsadministration A/S
Carsten Volden
Flere spørgsmål