Kan vi som ejere af et hus, lave en andelsboligforening for de 3 lejligheder i huset?
Jeg har sammen med min mand og hans forældre købt en ejendom, der er indrettet med 3 selvstændige lejligheder, men opført som én familieshus. Da vi idag administrerer de tre beboelser med en fast bolig-ydelse hvor vand og varme afregnes efter fordelingstal, og el efter de 3 seperate el-målere, er mit spørgsmål, hvad der skal til for at “sælge” hver vores 4 andele til en andelsboligforening, bestående af os selv? Da min mand og jeg skal skilles er det således en fordel at vi hver især ejer en andelsbolig, fremfor en anpart af et en-familieshus….
Kære Dorthe Thykjær
I skal gå til advokat for at sikre den lovlige og økonomisk rigtige fremgangsmåde .Hvis det er en flerfamlieejendom vil salget til en andelsboligforening udløse skat til sælgeren, hvis der kan konstateres en gevinst ved salget.Ellers er der blot tale om at stifte en andelsboligforening som står som køber. Foreningen skal tage skøde på ejendommen, hvilket indebærer tinglysningsudgifter mv. Konklusion: Få vejledning af en advokat over fordele og ulemper , omkostninger mv.Vedtægterne skal nøje gennemtænkes og der en række formalia der skal overholdes.
mvh
henning petersen
advokat
advodan helsingør
Foreningsnavn: Bofællesskabet Ellebækvej
Navn: Dorthe Panch Thykjær
Flere spørgsmål