Indv. forbedringer som der ikke betales for ved overdragelse
Jeg er interesseret i at høre, hvordan det er med indv. forbedringer. Hvis køber af lejlighed, som led i forhandlingen aftaler med sælger, at han ikke vil betale for en indv. forbering, fx. køkken eller bad, som ikke er endelig afskrevet. Hvordan så når lejligheden sælges igen – kan sælger kræve betaling for en forbedring, som han på købstidspunktet ikke selv har betalt for?
Opgørelse af en andelslejligheds værdi og dermed maksimale salgspris, hænger ikke umiddelbart sammen med den realiserede salgspris, idet der kan gives et nedslag i prisen ved gennemførsel af en handel.
Et prisnedslag har dog ikke indflydelse på fremtidige værdiberegninger.
Når lejligheden skal sælges igen, laves der en ny værdiberegning, hvor bl.a. andelsværdi og værdien af forbedringer indgår.
Om der ved denne handel skal et prisnedslag til, for at få lejligheden solgt er op til forhandlingerne mellem sælger og den nye køber.
Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du uddybende eller yderligere spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.
Venlig hilsen
Carsten Volden
Direktør
Direkte +45 58 58 37 72 | Mobil +45 40 84 43 33
Telefon +45 70 23 00 78 | Fax +45 70 23 00 41
cvo@colliers.dk
Colliers Ejendomsadministration A/S
Codanhus, Gammel Kongevej 60, 5. sal, 1850 Frederiksberg C
www.ceadm.dk
Flere spørgsmål