Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Fraflytning

Hvis man sætter sin andelsbolig til salg, har man så ikke længere ret til at side i bestyrelsen? Er man så ikke længere medlem med samme rettigheder som resten af andelshaverne? Hvis man er fraflyttet sin bolig, kan man så ikke længere side i bestyrelsen, selv om man stadig ejer boligen, fordi den ikke kan sælges? Hvis man er fraflyttet boligen, kan bestyrelsen/andelsforeningen så nægte, at man lejer boligen ud? Kan de nægte andelshaver at låne boligen ud til sine voksne børn? Hvis man har sin folkeregister adr. stående på andelsboligens adr. hvad så? Håber på nogenlunde hurtigt svar, da der er generalforsamling midt i april.

Vores svar fra

Som udgangspunkt er det foreningens vedtægter, der regulerer de forhold, som du spørger til.

Min besvarelse er baseret på ABFs standardvedtægt, da jeg ikke har set vedtægterne i jeres forening.

Som udgangspunkt er der bopælspligt knyttet til købet af en andelslejlighed.

Så længe man opretholder sin bopæl i andelslejligheden, er man berettiget til at stille op til bestyrelsen, og har i øvrigt de samme rettigheder, som de øvrige andelshavere.

Fremleje af en lejlighed kræver bestyrelsens godkendelse, idet fremleje kun er tilladt under særlige omstændigheder, eksempelvis ved udstationering, aftjening af værnepligt. Mv.

Fremleje som følge af fraflytning og svigtende salg er som udgangspunkt ikke en gyldig grund til fremleje, medmindre dette er særskilt vedtaget i vedtægten, og bestyrelsen kan derfor nægte at godkende fremleje.

Herudover kan en andelshaver alene overlade brugen af andelslejligheden til medlemmer af husstanden, og det vil kunne anfægtes, hvorvidt udlån til voksne børn reelt er fremleje.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver,

så kontakt mig for en uforpligtende snak på 59 43 44 45 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning, og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Med venlig hilsen / Kind regards
ADVODAN HOLBÆK

Rasmus Brandt Jensen
Advokat / Attorney-at-law

ADVODAN | Kanalstræde 10 | DK-4300 Holbæk

ADVODAN | Falkoner Allé 1 | DK-2000 Frederiksberg
Tlf: +45 59 43 44 45 | Fax: +45 59 43 01 12

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.