Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Er andelskronen den samme, som for 50 m2 og på 100 m2

I vores andelsboligforening er det sådan, at man i sommers fik lavet en ny vurdering på hele ejendommen. den blev på det tidspunkt vurderet til at være ca. 11. millioner kr. værd, og de er således blevet delt ens ud på alle lejligheder. Dvs. at alle lejligheder har en andelskrone på 453.000 kr, på trods af de forskellige størrelser der er på lejlighederne. Så som du skriver, at det mest retfærdige ville være, hvis at andelskrone blev fastsat ud fra pr. m2, dette er dog ikke tilfældet her. Her mener jeg jo så bare at månedlig ydelse og andelskrone burde hænge sammen. Så når nu alt er sagt, mener jeg jo så bare at den månedlig ydelse burde være fordelt på samme måde som andelskrone er blevet delt ud på her. altså eks. vores på 100 m2. andelskrone 453.000 kr og månedlig ydelse 3000 kr.- 50 m2, andelskrone 453.000 kr og månedlig ydelse 3000 kr. Men sådan er det jo bare ikke….
Men kan man bare vedtage noget så uretfærdigt som det er idag, der må der være nogle klare regler som burde skulle overholdes.  Er der noget jeg kan stille op, eller skal jeg bare finde mig i at tingene er som de er…

Vores svar fra

Vi lever i et demokrati, hvor retfærdighed er den tilstand, hvor der er flertal for den. Og i dette tilfælde også hvad angår andelskronen. Det eneste du kan gøre, er at rejse spørgsmålet på en generalforsamling, ud fra, hvad du finder rimeligt, og så håber på, at de øvrige har den samme opfattelse som dig, eller at du i det mindste kan rejse et flertal for dit synspunkt. Det kan ske ved, at du indsender et skriftligt forslag til bestyrelsen, og beder om at få den på en kommende generalforsamling.

Det kan udmærket ske ved, at du beskriver forholdet, og anmoder om afstemning for dit synspunkt. Find eventuelt én eller flere med samme synspunkt, og lad dem eventuelt være medunderskrivere, idet det nogen gang kan give større vægt til et forslag.

Held og lykke med dit forehavende.

Venlig hilsen

Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail:  hju@aalborg.advodan.dk  |  www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.