Efterkrav vedr. el-, vand og varmeregnskab
Spørgsmål: Andelsforeningen valgte at tilbageholde mit depositum (3.000 kr.) i over 1½ år, da det ikke var muligt for administrator at lave forbrugsregnskab det pågældende år vi fraflyttede vores andelsbolig (pga. manglende vand-, varme- og elmålere i byggeriet). Nu er forbrugsregnskabet så kommet: Udover de 3.000 kr. vi lagde i depositum skal vi yderligere betale ca. 3.500 kr., da forbruget var underbudgetteret, mens vi boede i vores andelsbolig. Det samlede forbrug for byggeriet har bestyrelsen (efter vi var flyttet) valgt at fordele ligeligt mellem andelshaverne (man bidrager efter boligstørrelse, og antallet af måneder man har boet i boligen). Og så lige en masse spørgsmål hertil, der måske kan pege dig i retning af hvor jeg vil hen med min henvendelse 🙂 – Er dette en lovlig procedure? – Er vi underlagt samme betingelser, som de nuværende beboere, eftersom vi var fraflyttet inden bestyrelsen tog beslutningen om at uddele forbrugsomkostningerne ligeligt? – Er det vores problem, som fraflyttede beboere, at der har været rod i forbrugsregnskabet? – Skal vi betale for andres forbrug, når det var beskrevet i vores kontrakt, at forbruget var baseret på de enkelte andeles forbrug? – Hvad er vores rettigheder? Har vi fx ret til at se opkrævningerne, der ligger til grund for opkrævningen? – Hvad er lovgivningen på området (når forbruget overskrider det fastlagte depositum)?
Det er for kompliceret at svare på uden at gennemgå dokumenter og generalforsamlingsbeslutninger.
Du er nødt til at få en rådgiver til at gennemgå dokumentationen.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål