Dokumentation og krav for forbedringer
Jeg står og vil meget gerne købe en andelslejlighed i en andelsboligforening i Randers, hvor der er 4 andelshavere og 1 lejer.. Nuværende ejer købte andelen for næsten 2 år siden, hvor den lige var blevet istandsat med forbedringer på ca. kr. 108.500.. gulve, VVS, El-installationer og nyt køkken. Nuværende ejer var naiv og forlangte ingen bilag for disse forbedringer dengang, og samtidig havde daværende bestyrelse godkendt disse forbedringer UDEN modtagelse af nogen bilag. Nu står ejer uden mulighed for at dokumentere disse forbedringer, hvilket jeg gerne vil ha’ ham til.. Han har henvendt sig til ham som de købte den af, og samtidig også ham der istandsatte den. Men han har INGEN bilag og vil heller ikke opgive noget navn på håndværkere, så vi evt. kunne rekvirere bilag derfra.. Det kunne skyldes at det hele er lavet sort, og måske endda ikke af autoriserede håndværkere.. – jeg tænker på tilslutning af el og vvs.. hvilket jo kræver autorisation, ikke..?? Mit spørgsmål lyder sådan: 1.Hvad kan jeg kræve og risikere..? 2. Hvad er vigtigt for mig, inden jeg vælger at købe..? 3.Kan jeg risikere at stå med ‘håret i postkassen’ hvis/når jeg vil sælge og ikke har bilag på forbedringerne..? 4. Hvor står jeg, hvis jeg køber og der sker ét eller andet med VVS eller el..? 5.Er det en god idé med en vurderingsmand, og hvem skal evt. afholde udgiften..? 6.Kan tilslutninger af autoriserede håndværkere godt laves uden regning, og så stadig være OK..?
Et salg skal normalt gå gennem bestyrelsen for foreningen.
I denne forbindelse skal der udarbejdes en vurderingsrapport, som indeholder en opgørelse over evt. forbedringer. Bestyrelsen og vurderingsmanden skal påse at installationerne og de udførte arbejder er lovlige og håndværksmæssig korrekte.
Du bør således følge denne fremgangsmåde.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål