Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Den private Ejendomsret i en Andelsbolig

Kan en Bestyrelse give sig selv adgang til en Andelsbolg ved mistanke om misligeholdelse eller omforandring inde i boligen mod ejerens protest ved ejerens henvisning til den private Ejendomsret. Bestyrelsen henholder sig til at den private Ejendomsret ikke gælder for Andelsboliger da det er foreningen der ejer Boligerne Som så Udlejes via Andelsbevis til Beboerne.

Vores svar fra

Det antages almindeligvis, at andelsboligforeningens bestyrelse har samme ret til at kræve adgang en andelsbolig, som en udlejer har til at kræve adgang til en lejebolig, jfr. Lejelovens § 54, som siger: ”Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.” Man skal sædvanligvis varsle en sådan adgang med angivelse af årsagen hertil. Nægter andelshaveren adgang, skal man anmode fogedretten om en umiddelbar fogedforretning til gennemførelse af besigtigelsen. Man må ikke selv skaffe sig adgang, da det vil svare til ulovlig selvtægt. Den begrundelse, som angives skal være rigtig og saglig i forhold til at kræve adgang.

Andelshaveren kan ikke ved at påberåbe sig den private ejendomsret afvise en sådan adgang, da andelshaveren netop ikke ejer andelsboligen.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver,så kontakt mig for en uforpligtende snak på 57 86 46 10 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning, og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Med venlig hilsen
ADVODAN

Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat

ADVODAN | Ndr. Ringgade 70C | Skovsø | 4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00 | Dir: 57 86 46 10 | Fax: 58 50 03 77
E-mail: cjth@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.