Carport i foreningen
Jeg har indgivet en anmodning om opførelse af carport ,men har fået afslag med begrundelse (trange forhold samt det æstetiske) vi er 8 huse hvor de 6 af dem har en carport, de 2 af dem er trukket helt tilbage i mellem husene, hvor de sidste 4 ligger helt fremme ved fortovet, jeg ville have trukket min carport tilbage i mellem husene så den kom til at ligge forenden af min indkørsel, så kan ikke se de trange forhold og det æstetiske. Har jeg ikke ret i at når man først har givet nogen lov til at have en carport så må de andre også bygge en, jeg mener der er noget der heder lighedsprincip. Hvis jeg går ind i lokalplanen, kan jeg se at den faktisk er tegnet på da husene blev bygget i 1990. Kan du give mig et godt råd om hvordan jeg kommer videre.
Hvis der skal opføres en carport på andelsboligforeningens grund, skal andelsboligforeningen og ikke du have byggetilladelse. Hvis du skal råde over carporten, skal der indgås en aftale herom. Det kan f.eks. være, at du betaler udgifterne, og at du kan sælge den videre som en forbedring af din andelsbolig.
Afslag på byggetilladelse kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Mit råd skal være, at du sammen med andelsboligforeningens formand tager et møde med teknisk forvaltning i et forsøg på at rette projektet til, så andelsboligforeningen kan opnå byggetilladelse.
Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har yderligere spørgsmål.
Venlig hilsen
Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål