Udvide badeværelset – hvem skal godkende det?
Vi har en andelshaver der gerne vil lave sit badeværelse større, ved at flytte en væg ud i et af værelserne. Hvem skal han søge om til det og hvem skal godkende det.
I første omgang, skal andelshaveren skriftligt bede bestyrelsen om tilladelse til udvidelsen af badeværelset. Bestyrelsen skal ligeledes skriftligt meddele andelshaveren, at han må udvide badeværelset, dog skal arbejdet udføres efter gældende regler og tilladelsen forudsætter, at andelshaveren selv indhenter byggetilladelse fra teknisk forvaltning i Københavns Kommune.
Andelshaveren skal bruge bestyrelsens tilladelse, når han ansøger Københavns Kommune om tilladelse til projektet.
På Københavns Kommunes hjemmeside (se link) kan andelshaveren læse mere om, hvordan ansøgning skal udformes.
http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/AnsogningOmByggearbejde.aspx
Jeg håber ovennævnte besvarer dit spørgsmål. Har du uddybende eller yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
Colliers Ejendomsadministration A/S
Carsten Volden
Codanhus – Gammel Kongevej 60 – 1850 Frederiksberg C
Flere spørgsmål