Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Annullering af salg af andel

Jeg har sat min andel til salg pga køb af anden bolig. Min andel er blevet vurderet og prissat af den af andelsboligforeningen bestilte ‘arkitekt’. Overdragelsen af min andel sker til intern liste i foreningen, helt præcis til sidenaboen, som ønsker at slå lejlighederne sammen. Nu vil jeg gerne fortryde salg af min andel, idet sælger til den bolig jeg stod at skulle flytte over i imidlertid og rettidigt fortrød, hvilket efterlader mig boligløs. Kan salget af min andelslejlighed annulleres? Og det selvom den er blevet vurderet af en vurderingsmand? Eller kan salget/overdragelsen på anden måde udskydes?

Vores svar fra

Det afhænger af indholdet af jeres vedtægter – som du bør kontrollere – samt om, der er indgået en endelig aftale om overdragelse. Mig bekendt foreligger der to afgørelser på området, hvor den ene fastslog, at tilbud og accept ifølge en venteliste var tilstrækkeligt til, at der var indgået en bindende aftale om salg. Den anden afgørelse nåede frem til et andet resultat – at der først skal foreligge en underskrevet overdragelsesaftale.

Jeg er enig i den sidstnævnte, idet du formentlig vil skulle afholde de omkostninger, der har været forbundet med sagen – herunder betaling af omkostningerne til vurderingsmand m.v.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.