Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Arbejdsdag i andelsboligforeningen

De fleste andelsboligforeninger afholder arbejdsdage eller arbejdsweekender. På arbejdsdagene samles alle andelshavere på en aftalt dag, ofte en lørdag eller søndag, hvor de udfører mindre renoveringer af gård, have og ejendom.

Mange andelsboligforeninger afholder en eller flere årlige arbejdsdage. Det er op til den enkelte forening at beslutte, hvor mange arbejdsdage, der skal afholdes, men reglerne for arbejdsdage vil typisk fremgå af foreningens vedtægter.

Hvad laver man på en arbejdsdag?

På den fælles arbejdsdag udføres forskellige typer vedligeholdelses- og renoveringsopgaver af foreningens fælles arealer og udemiljø. Det er typisk bestyrelsen i andelsboligforeningen, der står for at lave en oversigt over de opgaver, som skal udføres. Det kan være ting som at fjerne graffiti, vaske trapper, male, udføre havearbejde eller forskellige reparationer. De fremmødte andelshavere får derefter tildelt nogle opgaver, som passer til deres evner og ønsker.

Arbejdsdagen får ofte også en social funktion, hvor andelshaverne mødes om en fælles aktivitet og får snakket om stort og småt.

Skal man deltage i arbejdsdage?

Nej, og foreningen må ikke tvinge andelshavere til at deltage i fælles arbejdsdage. Det vil sige, at selvom der står i foreningens vedtægter, at der er mødepligt, vil foreningen ikke kunne tvinge andelshaverne i arbejde.

Det er dog en rigtig god idé, at man som andelshaver bakker op om foreningens arbejdsdage ved at deltage. Arbejdsdagene gavner nemlig alle andelshavere økonomisk, da foreningen ellers skulle betale en fagmand for opgaven. De penge sparer foreningen ved at gøre arbejdet selv.

Det er naturligvis vigtigt, at alle yder efter evne. Det vil sige, at ældre eller gangbesværede beboere, der rent fysisk er forhindret i at deltage i visse typer opgaver, der skal varetages på en arbejdsdag, bør tildeles mindre krævende opgaver som at brygge kaffe eller lignende. Nogle andelsboligforeninger vælger at indskrive en aldersgrænse for deltagelse i de fælles arbejdsdage i deres vedtægter.

Hvor mange arbejdsdage skal foreningen afholde på et år?

Det er forskelligt fra forening til forening, om de har en eller flere årlige arbejdsdage, og hvor mange af de respektive arbejdsdage den enkelte andelshaver skal deltage i.

I mange foreninger kan man, hvis man ikke kan deltage, hvor arbejdsdagen afholdes, få tildelt en særskilt opgave, som man kan løse, når tidspunktet passer. Det fritager så den pågældende andelshaver for at deltage i arbejdsdagen. De fælles arbejdsdage stammer fra den oprindelige andelstanke, hvor de forskellige andelshavere opretholder et fælles ansvar i forbindelse med den ejendom, som de i fællesskab ejer.

I nogle foreninger fungerer det fint med fælles arbejdsdage, men det er mere og mere udbredt at nedlægge arbejdsdagene og overlade opgaverne enten til viceværten eller til professionelle håndværkere.

Gebyr for udeblivelse fra arbejdsdagen

Som sagt må foreningen ikke tvinge andelshavere til at deltage i fælles arbejdsdage. En del foreninger opererer dog alligevel med gebyrer for manglende deltagelse på en fælles arbejdsdag. Det skal dog stå i foreningens vedtægter, at manglende deltagelse afføder engangsbetaling af et bestemt beløb.

Beløbet skal naturligvis stå i rimeligt forhold til værdien af det arbejde, som der forventes at udføres på arbejdsdagen. Der må ikke være et element af straf i gebyret.

Inddrivelse af gebyret

Som udgangspunkt må andelsboligforeningen godt bestemme på en generalforsamling, at der skal betales et gebyr for de beboere, der ikke deltager på fælles arbejdsdage. Men selvom den gyldige afstemning står i vedtægterne, er det ikke sikkert, at bestyrelsen under en retssag eller fogedsag vil kunne kræve beløbet inddrevet. Ordningen med deltagelse i arbejdsdage skal nemlig også fremgå af foreningens formålsparagraf, som oftest blot vil bestemme, at den har til formål at administrere og drift den pågældende ejendom. Det gør reglen snarere en solidaritetsregel om lighed og retfærdighed blandt beboerne end en egentlig juridisk retningslinje.

Der er endnu ikke set eksempler på en domstolsafgørelse, som kan gøre reglerne om gebyr og arbejdsdage mere tydelige.

Ved skader på arbejdsdagen

Foreningen bør være tilstrækkeligt forsikret, så den kan dække, hvis uheldet er ude. Ved nogle typer arbejde kan det være en god idé, at foreningen tegner en arbejdsskadeforsikring og/eller en kollektiv ulykkesforsikring. Er I i tvivl om I har de rette forsikringer, kan I altid kontakte jeres forsikringsselskab og forhører jer ad.

Gode råd til en god arbejdsdag:

1. Involvér foreningens medlemmer fra start:

I stedet for at fastlægge faste datoer, kan arbejdsdagene afholdes efter behov – når fællesarealerne trænger til en opfriskning, og når der er arbejde nok til at engagere mange beboere. For at sikre høj deltagelse kan bestyrelsen lade medlemmerne stemme om et par mulige datoer og tidspunkter. Når beboerne har indflydelse på planlægningen, øges opbakningen, og der er chance for, at flere deltager i den fælles indsats.

2. Planlæg opgaverne grundigt

En vellykket arbejdsdag kræver en klar opgaveliste. Det kan være alt fra rengøring af fællesarealer til vedligeholdelse af gårdmiljøet eller oprydning i cykelskuret.

Bestyrelsen bør udarbejde en overskuelig liste over opgaverne, så deltagerne hurtigt kan vælge en opgave og gå i gang. En god struktur gør dagen mere effektiv og sikrer, at alle ved, hvad der skal gøres. Når planlægningen er på plads, bliver det lettere for alle at bidrage uden forvirring eller spildtid.

3. Gør arbejdsdagen til en hyggelig og social dag

Arbejdsdage behøver ikke kun handle om at få praktiske ting fra hånden – de kan også bidrage til det gode naboskab i foreningen.

For at bringe hygge ind i dagen, kan der gøres plads til kaffepauser, en frokost eller en hyggelig afslutning. Igen er det vigtigt at inddrage medlemmerne, så undersøg, om der er stemning for eksempelvis en større afslutning med mad og drikke, eller om beboerne mere er til lidt kaffepauser indimellem og så en kort opsummering som afslutning på dagen.

OBS: Artiklen er oprindeligt fra 2015, men er siden opdateret.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer

Alex krarup

hej Maria
mange mange mange TAK
det var lige det jeg manglede til min inkompetente bestyrelse
venlig hilsen
Alex Krarup

Alex krarup

Hej Maria
Syntes du springer lidt hen over det enlige spørgsmål jeg stiller, nemlig de 300 kr foreningen vil opkræve uden en faktura til følge og bare vil kalde det betaling for ikke at deltage, jeg har stadig til gode at se en lovgivning der tillader det, så hvis du har den så ser jeg den da gerne.
Venlig hilsen
Alex

Maria CarlsenMaria Carlsen

Hej Alex,
Tak for din besked. Jeg beklager hvis jeg ikke har givet dig tilstrækkeligt med svar på dit spørgsmål. Vi er ikke jurister herinde, så vi kan ikke yde rådgivning i forhold til lovgivning. Hos ABF har de jurister ansat og foreninger betaler for at få deres juridiske vejledning. ABF skriver blandt andet: “Det er muligt at ændre vedtægterne på generalforsamlingen til, at en andelshaver skal betale et engangsbeløb ved udeblivelse fra en fælles arbejdsdag. Det kræver dog enstemmighed.” Du kan læse mere her: https://www.abf-rep.dk/radgivning/lov-og-fakta/vedtaegter-og-regler/faellesarbejde/
Bedste hilnser
Maria – Andelsportal.dk

Alex krarup

Tvunget fælles havedag i andelsforening
For at spare penge til vores havemand der har været her i over 20 år så har man stemt om at indføre to faste havedage, ud af 19 beboere møder 13 op til generalforsamling og 12 stemmer for, dette er ikke en vedtægtsændring
det er bare nedskrevet i husorden
Dem der ikke møder op den valgte dag bliver så afkrævet et beløb på 300 kr vel at mærke uden en faktura på hvad det er man betaler til de vil bare ligge det ovenpå den fællesudgift vi betaler hver måned
Eksempel.
10 husstande der ikke møder op to gange i året giver 6000 kr. der kommer ind i regnskabet uden at have en fakturamæssig baggrund hvad skal revisoren gøre med dem
Hvad skal man kalde det beløb man opkræver
For man må ikke kalde det en bøde da det kun er staten der kan udskrive sådanne
Hvad så med en afgift (for hvad) for ikke at møde op til fællesskab i sin fritid
Eller skal man bare betale for at være asocial
Så skal man deltage efter evne, hvem skal bestemme hvem der har evner skal formand i foreningen eller en læge eller jobcenter
Vi har beboer.
Som er blevet jordet i retssager af tidligere bestyrelser (lysten mangler til samvær)
som er psykisk syge
som er nedslidte af sygdom eller alder
som bare ikke trives med mange mennesker

Hvis man så vil afkræve penge af dem der ikke møder op så er det vel det samme som at dem der møder op har en værdig på 300 kr. for at udføre et gartner job, så kunne man argumentere for at andelsforeningen er arbejdsskiver og så er der vel et hav af regler der skal være opfyldt bla. Arbejdsulykkeforsikring hvis en nu klipper en finger af i hækkesaksen
Jeg tror aldrig det har været andelstanken at skulle tvinge andelshavere til at være sammen på bestemte dage i året
Andelstanken beror mere på frivillig samvær end tvang

Maria CarlsenMaria Carlsen

Hej Alex,
Mange tak for din kommentar.
Som jeg læser det, så har du en hel del spørgsmål til afviklingen af jeres havedage specifikt i din forening. Jeg vil foreslå, at du stiller dem på en generalforsamlng eller til din bestyrelse?
Er I i konfilkt om, hvordan havedagene skal afvikles kan I overveje at se på, hvordan andre foreninger afvikler dem. Eksempelvis ved at give de, der ikke har lyst til at deltage med den store forsamling mulighed for at løse en opgave på et andet tidspunkt.
Jeg håber I finder en løsning.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk

Rolf Weberg

Som andelshaver i A/B Grønnehøj, 2800 Kgs. Lyngby vil jeg foreslå at man i vedtægt 19 -Husorden/Arbejdsdage skriver ind, at andelshavere over en vis alder – 70 år – skal kunne framelde sig deltagelse i arbejdsdage uden at skulle betale en “bøde” for manglende deltagelse, pt. kr. 1200,-.
Spørgsmål: I ca. hvor mange andelsforeninger har man indført en aldersgrænse for fritagelse i disse arbejdsdage?
mvh

Maria CarlsenMaria Carlsen

Hej Rolf,
Tak for din henvendelse. Vi ligger desværre ikke inde med den slags informationer. Jeg ved, at man i mange andelsboligforeninger har den praksis, at man ikke skal lave noget fysisk arbejde, som man ikke er i stand til. Her kan man kan bidrage til arbejdsdagen på anden vis – sørge for lidt proviant, moralsk opbakning eller lignende.

Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk

Hej Anton,

Linker du ikke til samme artikkel, i Nicolais svar?

Vi har samme problem i vores forening, og det er den samme person/familie som gør processen og livet surt for os andre i foreningen. Eksempler kan være at de benytter renovationen forkert, bruger vores grund som losseplads for deres skrald, og bagefter ikke vil kendes ved deres efterladenskaber. Eller aldrig kommer til havedagen, selvom de tydeligt er hjemme og vælger eksempelvis at vaske vinduer i stedet, med bogstaveligt talt en direkte **** finger til os andre. Der er mange episoder med denne familie. Men hvor kan man søge om hjælp til sådan en problematik? Og kan vi som andelsbolighavere og bestyrelse gør noget ved det?

Maria CarlsenMaria Carlsen

Hej John,
Tak for din kommentar. Du har helt ret der linkes til den samme artikel i kommentaren.
Det lyder som en ærgerlig problemstilling I er havnet i i foreningen. Jeg vil foreslå dig, at se nærmere på denne artikel i stedet, hvor vi har skrevet om konflikthåndtering i andelsboligforeningen: https://www.andelsportal.dk/nyheder/konflikthaandtering-andelsbolig/ – her kan du også læse om hvordan Center for Konfliktløsning måske kan være behjælpelige.

Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk

Hej,
Vi har nogle som hver gang bevidst ikke møder op til arbejdsdage.

‘I forbindelse med inddrivelse af gebyret eller ’bøden’ for ikke at have deltaget i arbejdsdagen kan der dog være et problem. Selvom gebyr-reglen er gyldigt vedtaget på en generalforsamling og indskrevet i foreningens vedtægter, er det nemlig ikke sikkert, at bestyrelsen under en retssag eller fogedsag kan kræve beløbet inddrevet. Ordningen omkring deltagelse i arbejdsdagene skal nemlig også fremgå af foreningens formålsparagraf, som i langt de fleste tilfælde blot beskriver, at formålet er at administrere og drive den pågældende forening.”

Hvordan ser jeg foreningens formålsparagraf henne? Og hvordan får man den indskrevet?

mvh nicolai

Viser 0 af 11 kommentarer