Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Opskrivelse af andelskronen

Vi er en forholdsvis ny andelsboligforening som overtog den renoverede ejendom omkring juli 2006. Boligerne blev udbudt ultimo 2005. På den netop afholdte generalforsamling blev det fra bestyrelsen fremlagt at man ikke ønskede at få en valuar til at vurdere ejendommen da værdistigningen sandsynligvis ville være begrænset. De havde fået et tilbud som gik ud på at vi skulle sætte en pris og såfremt valuaren fandt frem til en pris som var lavere ville hans arbejde ikke koste noget. Var han derimod enig i prisen ville det koste et beløb. Forslaget blev nedstemt da man ikke troede at valuarens vurdering ville give tilstrækkeligt overskud til at dække hans honorar. Vi er ca. 3 som står og skal sælge og ville selvfølgelig gerne have lidt ud af det om muligt. Mit spørgsmål er så om vi kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling og opsætte et forslag om at vi som ønsker at sælge betaler valuarens honorar så fremt han er enig i prisfastsættelsen. Dette betyder at vores fortjeneste minimeres men er trods alt bedre end ingenting. Hvis han derimod vurderer værdien lavere var han arbejde jo gratis. På forhånd tak.
Foreningsnavn: Sankelmarksgade 8-12
Navn: Mads Skov Hansen

Vores svar fra

Kære Mads Skov Hansen
Det er altid generalforsamlingen der fastsætter hvilket vurderingsprincip der skal anvendes ligesom det er generalforsamlingen der fastsætter andelskronen ud fra det foreliggende regnskab. Får I bruger kræfter på at få 25%  ( normal vedtægten ) til at skrive under på at der skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling bør I nok tjekke om det overhovedet er muligt at ændre andelskronen midt i året. det normale er at andelskronen fastsættes på den årlige generalforsamling i forbindelse med forelæggelse af regnskabet. Er dette tilfældet vil i ikke kunne ændre den beslutning der er taget på seneste generalforsamling.

Held og lykke.

Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.