Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Motorcykel i gården

Jeg er så uheldig at bo i andelsforening med nogle utrolig intolerante mennesker. der er 8 lejemål i ejendommen. der hører ikke parkeringsplads til, men er fællesgård, med have og en del fliseplads og cykelskur. Mit spørgsmål er , om jeg må have min motorcykel stående i gården om natten ? Jeg kan ikke se der står et forbud mod det i vores vedtægter, Så jeg har tænkt mig at stille den ind, men jeg er næsten sikker på der vil komme brok over det. Jeg mener jo vi alle sammen skal kunne være her. Og mener endda den burde have lov at stå i cykelskuret. den optager samme plads som to cykler, hvilket er hvad de fleste lejemål har stående. Jeg har ingen cykel stående, men vil så gerne have motorcyklen der. Hvad kan jeg gøre , hvis de fleste ikke vil have den står der. Kan de så kræve man stemmer om forbud mod min motorcykel i gården ? eller hvordan ?Og hvad sker der, hvis jeg stadig lader den stå i gården om natten, selvom der er forbud. Den koster altså 140.000 , så synes kun et er rimelig den må stå i gården om natten.  

Vores svar fra

Som udgangspunkt vil jeg slå fast, at du ejer det der juridisk kaldes en ideel andel af foreningen, og med brugsret til den bolig du bebor. Alt andet, dvs friarealer m.v. hører under den valgte bestyrelses kompetencer. Det er så den »hårde« side af sagen.

Hefter skriver du, at der ikke står noget i vedtægterne – eller måske ordensreglerne?? – og derfor må du gå ud fra, at det er tilladt. Det kan være at der vil være klager, men så må bestyrelsen håndtere dem.

Det vil næppe være populært hvis du starter (eller lader motoren løbe når du ankommer) din motorcykel om natten (hvilket tidspunkt sådan set også kan fortolkes), så hvis du i første omgang accepterer at trække den ind og ud af »stalden«, og starter på gaden, så prøv at se hvordan det gør.

Held og lykke.

Venlig hilsen

Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail:  hju@aalborg.advodan.dk  |  www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.