Altan.dk og Habitats indgår forpligtende samarbejde for at bringe vildere natur tættere på vores daglige liv
Altan.dk og Habitats har taget det første skridt i et nyt, forpligtende samarbejde, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i byen og skabe en stærkere forbindelse mellem byens beboere og naturen. Samarbejdet bygger på en fælles vision om at integrere naturen på naturens præmisser og styrke beboernes relation til naturen i byrummet.

Små tiltag, stor forskel for biodiversiteten
Hvor der hidtil har været meget fokus på at skabe plads til biodiversitet i store arealer uden for byen, er det nu tydeligt at der også er brug for at arbejde bredere med omstilling i kultur og samfund. Derfor giver det rigtig god mening at lave indsatser for biodiversitet i byen, særligt helt tæt på folks dagligdag f.eks. på deres altaner.


Altanen skal være mødestedet mellem mennesker, planter og dyr
Som pioner – og Danmarks mest erfarne aktør inden for altanløsninger – har Altan.dk i årtier arbejdet for at give byboere og foreninger adgang til private uderum. Habitats arbejder for at få biodiversitet integreret i alle lag af det moderne samfund. Sammen vil Altan.dk og Habitats skabe praktiske løsninger og en fortælling om uderummet, der bidrager til at altanen bliver et mødested mellem mennesker og andre arter af dyr, planter og måske svampe.
”Vi er langt fra mål, men nu har vi taget det første skridt. Vi ønsker at investere tid og ressourcer i at mindske tabet af biodiversitet, og vi ser altanen som en naturlig bro mellem byen og naturen,” udtaler Rasmus Plougmann, administrerende direktør hos Altan.dk.
Habitats ser samarbejdet som et led i sin mission for at skabe en vildere verden, der virker: ”I Habitats skaber vi plads til naturen i samspil med mennesket. Vi arbejder for at skubbe til kultur og natursyn og skabe en samfundsstrukturel ændring, hvor en vildere natur med højere biodiversitet bliver en naturlig del af vores omgivelser,” siger Rasmus Vincentz, direktør hos Habitats.





Små oaser med stort potentiale
Samarbejdet vil bygge på en krydsbefrugtning på faglighed og udvikling. Der vil blive arbejdet med både kortsigtede tiltag – hvad vi kan gøre lige nu – og langsigtede initiativer, der fokuserer på, hvordan vi i fremtiden kan mindske tabet af arter og fremme biodiversiteten gennem vores forsyningskæde. Helt konkret er vi allerede udkommet med en guide til altanejeren, der gør det nemt at indrette sin altan til fordel for naturen – og kulturen ⎯ på et oplyst grundlag. Guiden gør det simpelt, håndgribeligt og let tilgængeligt at skabe små oaser med stort potentiale.

Har du brug for hjælp til at komme videre?
Vores altankonsulenter står klar til at svare på spørgsmål, hjælpe og rådgive. Kontakt dem her:
Mød en af vores altankonsulenter her:
