Ejendomsskat
Vi er en andelsboligforening bestående af 12 boliger (6 i stuen og 6 på 1.sal), med et grundareal på 1.777 m2, med indflytning 15. november 2005 (nybygget). Vores matr. er udstykket fra et samlet areal på 8.383 m2, som pr. 1. juni 2006 er overdraget til grundejerforeningen (46 enheder) som værende fællesareal. I vores endelige skøde står “at frem til andelsboligforeningen bliver selvstændig vurderet med selvstændig beskatning, betales en forholdsmæssig del af arealet”. A/B fik i sidste kvartal af 2007 vores refusionsopgørelse med en opkrævning på kr. 44.000 – svarende til ejendomsskat for 2006 og 2007. Fair nok. Men, 14 dage senere modtager vi en ny refusionsopgørelse der lyder på kr. 120.000. Nu skal A/B pludselig betale for 8.383 m2. De to ejendomsskatteopkrævninger for 2006 og 2007 er stilet og sendt til Grundejerforeningen. KUBEN som vi har købt ejendommen af, har i det endelige skøde til grundejerforeningen skrevet “hvis grundejerforeningen skulle modtage opkrævning fra SKAT skal de straks returneres til KUBEN, da det p.t. er KUBEN der ejer arealet”. Kr. 120.000 er rigtig mange penge i sådan en lille forening (vi havde budgetteret med kr. 50.000). Vi består af pensionister og efterlønsmodtagere. Hvad kan vi gøre ?
Det lyder besynderligt at i skal betale så stort et beløb som kræves i henhold til den seneste refusionsopgørelse. Efter min opfattelse skal I naturkigvis kun betale ejendomsskat af Jeres grunds størrelse. Det må være grundejerforeningen eller sælger der skal betale for de yderligere m2. Det kan så godt være at I indirekte kommer til at deltage i betalingen via jeres kontingent til grundejerforeningen.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat
ADVODAN ÅRHUS Advokataktieselskab | Margrethepladsen 4, 3. sal | 8000 Århus C
Tlf.: 86 12 44 00 | Fax: 86 13 03 09
e-mail: ebgm@advodan.dk | www.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål