Valuarvurderinger fra 2008
Vores seneste valuarvurdering er fra marts 2008. I april 2008 har vi stemt for en andelskrone på 30,52, baseret på denne vurdering. Vores administrators stedfortræder som også er hans advokat -partner sagde på foreningens seneste generalforsamling den 1.april 2009 at vi ikke kan bruge denne vurdering, hverken med eller uden reduktion for evt. henlæggelser, da vi ikke har fået en ny valuarvurdering nu i 2009. Som resultat faldt værdien af vores andelskrone helt ned til 21,77 – et fald på 28%. Undertegnede protesterede, forgæves, med den begrundelse at valuarvurderingen ikke er over 18 måneder gemmel, med henvisning til en bestemmelse i Andelsboligloven mht. værdiansættelse. Er der begået en juridisk fejl fra administratorens stedfortræders side, og hvad kan vi gøre hvis dette er tilfældet?
Jeg mener ikke administrator har ret. I kan bruge denne vurdering i max. 18 måneder. Hvis I vil have andelskronen ændret er du/I nødt til at forsøge at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål