HOFOR sænker temperaturen på fjernvarme – kan I holde varmen i jeres ejendom?
Hør hvordan I skal forberede jer med et møde hos ekspert på området.

Boligforeninger med ældre varmesystemer skal forberede sig på koldere tider. I energieffektiviseringens navn vil fjernvarmeleverandøren HOFOR nemlig gradvist sænke temperaturen på det vand, de sender ud til forbrugeren.
HOFOR planlægger at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet i København frem mod 2033 med op til 10-15 grader.
Det kan give udfordringer for ældre varmesystemer. Det kan blandt andet medføre, at det bliver sværere at holde varmen i alle lejlighederne. Det kan dog undgås, hvis foreningerne får tjekket og opdateret anlægget.
I en god sags tjeneste
HOFORs sænkning af temperaturen sker i en god sags tjeneste og for at leve op til Danmarks og EU’s klimaambitioner. Mindre varme giver mindre brug af energi og mindre CO2-udslipning.
Hvis man har moderne og opdatere varmesystemer (opført efter 1995) skulle det ikke give nogle problemer at ændre det.
Men på ældre anlæg kan det give udfordringer, forklarer bygherrerådgiver i Gaihede, ingeniører & arkitekter, John Larsen, der er ekspert i vand- og varmesystemer i ældre ejendomme.
Fordele ved varmesænkning:
- Energieffektivitet: Ved at sænke fremløbstemperaturen kan varmetabet i fjernvarmenettet reduceres.
- Bedre udnyttelse af vedvarende energikilder: Lavere fremløbstemperaturer gør det lettere at integrere vedvarende energikilder, såsom varmepumper og solvarmeanlæg, i fjernvarmenettet. Disse kilder fungerer ofte bedst ved lavere temperaturer.
- CO2-reduktion: Ved at optimere systemet og sænke temperaturen kan HOFOR reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
- Bedre komfort og regulering: Lavere fremløbstemperaturer giver mulighed for mere præcis regulering af temperaturen i de enkelte bygninger, hvilket kan forbedre komforten for brugerne.
- Forberedelse til fremtidens energisystem: En lavere fremløbstemperatur er også en forberedelse til fremtidige krav og teknologier, hvor fjernvarmenettet kan spille en central rolle i et mere fleksibelt og bæredygtigt energisystem.



Det har konsekvenser
”Hvis temperaturen på det leverede fjernvarmevand falder, har det konsekvenser for de fleste boligforeninger i København. Mange med ældre varmeanlæg og etstrengssystemer kæmper allerede nu med at holde en god temperatur i alle lejligheder. Det bliver værre, hvis temperaturen på vandet falder. Men det er muligt at gøre noget for at undgå problemet”, siger han.
John Larsen har arbejdet med det her område i mange år. Han råder foreningerne til at være opdaterede på de kommende udfordringer og ikke mindst at få tjekket deres varmesystem af en rådgiver.
Ulemper ved varmesænkning:
- Mindre varmeeffekt fra radiatorer: Kan resultere i utilstrækkelig opvarmning, især i ældre bygninger.
- Kræver opgraderinger af varmesystemet: Nogle forbrugere kan have behov for at udskifte eller opgradere radiatorer og varmevekslere, hvilket kan medføre ekstra omkostninger.
- Kompleks styring og regulering: Der kan være behov for hyppigere justeringer af varmesystemet for at opretholde komfortable temperaturer.
- Udfordringer i ekstremt koldt vejr: Det kan være sværere at opvarme boliger tilstrækkeligt hurtigt i meget kolde perioder.
- Overgangsproblemer: Der kan opstå midlertidige problemer under overgangen, som kan påvirke opvarmningen.
- Øgede krav til bygningsisolering: Dårligt isolerede bygninger kan have svært ved at opretholde en behagelig temperatur, hvilket kan kræve yderligere investeringer.
- Risiko for skimmel og fugt: Utilstrækkelig opvarmning kan føre til yderligere fugtproblemer og skimmelvækst, især i ældre bygninger.
Håndtér udfordringer/problemer i god tid
”HOFOR vil gradvis sænke temperaturen til 2033, så der er tid til at forberede sig. Men det er vigtigt at komme ind i kampen. Langt de fleste ejendomme i København har ældre varmesystemer, som ikke uden videre kan håndtere lavere temperatur uden konsekvenser. Det vil særligt ramme de beboere, som allerede har udfordringer de lever med pt. Og det kan selvfølgelig skabe endnu større udfordringer i andels- eller boligforeninger, der ikke får undersøgt udfordringens omfang nu. Ved at være rettidig ude kan der også være en økonomisk fordel for foreningen, jo tidligere jo større”, siger John Larsen.
Er jeres varmeanlæg klar? Her er HOFORS liste over egnethed:
- Meget velegnede: ejendomme/varmeanlæg opført efter 1995
- Måske velegnede: ejendomme/varmeanlæg opført mellem 1950 – 1995
- Mindre velegnede: ejendomme/varmeanlæg opført før 1950 og især før 1900
Hvordan forbereder I jer? Kom til møde om vand og varme
Både HOFOR og Gaihede råder foreninger til at få tjekket deres anlæg af en teknisk rådgiver, hvis det er relevant. Det skal være en professionel rådgiver med både håndværksmæssig, samt vvs-teknisk baggrund på sit CV, da ændringer af eksisterende varmesystem er en kompleks opgave.
Bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger kan dog bliver klogere både på de varslede ændringer fra HOFOR og på deres system helt gratis.
Sammen med HOFOR har Gaihede arrangeret et fyraftensmøde, hvor medlemmer af en bestyrelse i en boligforening kan høre om, hvordan de bedst muligt ruster sig mod ulemperne ved sænkning af fjernvarmetemperaturen.
Det sker i Gaihede i Valby. Der kommer en specialist fra HOFOR, som fortæller om planerne for fremtiden. Endelig vil eksperten i Gaihede, John Larsen, dele sine råd om, hvordan I kan fremtidssikre foreningens rør og anlæg.
På mødet vil I desuden også blive klogere på vandskader i jeres ejendom, og hvordan det påvirker jeres forsikring, ved forsikringsmægler fra DSA.
Tilmeld dig nu, da der er begrænset pladser!
Kom til møde i Gaihede og hør om ændringer, udfordringer og løsninger. For bestyrelser i andels- og ejerforeninger:
Hvornår:
Onsdag den 25. september kl 16-18
Hvor:
Gaihede, ingeniører & arkitekter, Trekronergade 126H, 2500 Valby
Husk tilmelding:
Tilmeld dig/jer ved at sende en mail til info@gaihede.dk – deadline 18. september