Definition af “personlig rådgiver”

Hvordan skal udtrykket ”Personlig rådgiver” forstås? Til en nylig afholdt ekstraordinær generalforsamling havde jeg taget havde en personlig rådgiver med (en, der tidligere var mangeårig formand for en lignende privat andelsforening). Dette mente jeg, jeg var berettiget til, da der i vedtægternes § 22.4 står: ”Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at stille forslag har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller samlever samt et myndigt husstandsmedlem. Desuden har børn af andelshavere tale- og møderet såfremt børnene bor i den af forældrene ejede andelslejlighed. Tilsvarende har forældre til andelshavere tale- og møderet hvis de bor i børnenes andelslejlighed. De(n) adgangsberettigede kan ledsages af en professionel eller personlig rådgiver, som også har taleret.” Bestyrelsen var dog af den opfattelse, at en personlig rådgiver skulle være professionelt uddannet og have tavshedspligt, da der på generalforsamlingen kunne komme ting frem, som udenforstående ikke skulle vide noget om. Denne definition havde bestyrelsen fundet i en lov vedr. offentlig forvaltning, som bestyrelsen mente, man var nødt til at forholde sig til, når ”personlig rådgiver” skulle defineres. Jeg vil dog mene, at man kun skal forholde sig til vedtægternes tekst, hvor ”personlig rådgiver” ikke er defineret nærmere, og derfor må betyde en person, der kan give mig gode råd under generalforsamlingen. Med hensyn til tavshedspligten er det vel sådan, at referatet fra generalforsamlingen er mere eller mindre offentligt tilgængeligt – det skal jo udleveres til evt. kommende købere. Hvem har ret – bestyrelsen eller jeg?