Sådan kommer du i gang med udelivet på altanen
Sommeren står for døren, og det betyder at andelsboligforeningens altaner tages i brug. Uanset om jeres forening har haft altaner i flere år eller det er første sæson, kan andelshaverne have brug for tips, tricks og inspiration til, hvordan man får det bedste udeliv på altanen. I samarbejde med Altan.dk har vi samlet gode råd til, hvordan man får en funktionel altan, der indbyder til samvær og afslapning.

Mange andelshavere, der bor i lejlighed, har taget altanerne til sig som et alternativ til haven og terrassen. Altanen skal være grøn, hyggelig og funktionel – og des flere timer man kan bruge den i løbet af sæsonen, des bedre. Med kyndige ekspertråd fra AltanLiv.dk, der er Altan.dk’s livsstils- og inspirationsunivers for altaner og altantilbehør, får du her alle tips og tricks til, hvordan du kan få gang i udelivet på altanen.
Her skal du begynde, når altanen skal forårsklargøres
Inden du påbegynder altansæsonen, er det altid en god idé at tænke vedligehold af altanen og dens møbler ind i planlægningen. Af selve altanen er både afslibning og oliering af træværk, justering af bolte og smøring af døre en god idé.
Træet på altanen arbejder hele tiden. Derfor skal man tænke vedligehold af rækværk og gulv ind, når man har en altan med træelementer. Det er en væsentlig del, når man skal vedligeholde sin altan, fordi det højner altanens levetid, men også sikrer at altanen er pæn.
Simone Sinding, ansvarshavende for AltanLiv.dk.
Eksperten uddyber, at det anbefales, at træværk bliver vedligeholdt med vask, afslibning og oliering to gange årligt. Hvis andelshaveren har en helt ny altan, anbefales det, at altanen bliver olieret førend den tages i brug.
Få hjælp til at vedligeholde altanen
Når man som andelshaver har en træaltan, der har været igennem en efterårs– og vintersæson, sikrer vedligehold, at altanen er funktionsdygtig til hele den kommende sæson.
”På AltanLiv.dk sælger vi olieringskittet, du som altanejer kan bruge til at vedligeholde altanen, men vi sælger faktisk også forskellige serviceydelser til altanen. Her får altanejerne et serviceeftersyn af altanen, der gør den klar til en ny sæson og højner levetiden for altanen. Samtidig er man sikker på at altanen får den rette service, inden den skal anvendes i mange måneder,” siger Simone Sinding fra AltanLiv.dk.

Ydelsen hos AltanLiv.dk, der indeholder rengøring, slibning og oliering koster fra 2.500 kroner, hvis din altan er under 10 m2.
Derudover tilbyder AltanLiv.dk en komplet justering af altanen. Dette serviceeftersyn indeholder smøring og funktionstest af døre, gennemgang af trægulve, som skrues til efter behov, efterspænding af værn og synlige ophæng på altanen samt rensning af altanens tagrende i forkanten, hvis altanen er forsynet med sådan en.
Gør møblerne klar til sæsonen
Har du allerede ordnet altanen og stillet altanmøblerne til rette, så kan du springe direkte til klargøring af møblerne. Træmøbler arbejder ligesom gulvet hele tiden, og derfor skal disse også slibes og olieres. Har du vedligeholdelsesfrie møbler i eksempelvis pulverlakeret stål, er det nok blot at tørre disse af med en fugtig klud for støv og vinterens snavs.
Bestem altanens funktion
Når altanen og møblerne har fået en kærlig hånd, er det tid til at indrette med møbler og planter. Her anbefaler Simone Sinding at man, som altanhaver stopper op og stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvilke behov ønsker jeg opfyldt med min altan?”
Uanset om man har en større eller mindre altan, er det værd at overveje, hvad man ønsker at få ud af sin altan. Når man har en plan får man nemlig en rød tråd. På den måde undgår man, at det bliver et virvar af udtryk, man møder, når man træder ud på altanen, der ofte også skal fungere som et frirum.
Eksperten fra AltanLiv.dk erfarer, at nogle af de overvejelser man kan gøre sig er: “Ønsker man at det er en altan til middagsselskaber, eller er det et loungeområde man drømmer om. Måske skal altanen være et frirum for børnene, hvor der er plads til leg. Det kan også være, at man ønsker en spiselig altan med krydderurter. Eller måske ønsker man sig en frodig altan med for eksempel roser.”


Et altanliv for børnene
Blandt andelshaverne er selvfølgelig også børnefamilierne og Altanliv.dk tilbyder flere muligheder for at skabe et rigt børneliv på altanen. Altanen er et rum for samvær og kvalitetstid for familien – og så er det ekstra kvadratmeter, man kan boltre sig på, især når vejret er varmere.
”AltanLiv.dk’s mission er at inspirere altanhaverne til at bruge altanen mere – også med børnene. I stedet for, at man trækker ind foran fjernsynet, så har Altanliv en række produkter, der sikrer, at man trygt kan rykke for eksempel eftermiddagssnacken udendørs,” forklarer Simone Sinding. Hun uddyber:
“AltanLiv forhandler snackskåle med låg, så sand og dyr ikke kommer i maden. I vores sortiment findes også silikone-tallerkener, som er sikret mod at gå i stykker, når man eksempelvis holder picnic på altanen. AltanLiv.dk forhandler desuden kopper og flasker, så børnene kan nyde kolde drikkevarer ude på altanen, uden at der kommer bier eller andre dyr ned i.”


Flyt aktiviteterne ud på altanen
Eksperten forklarer dertil, at man ved at flytte nogle af de aktiviteter, man ellers ville have lavet nede i gården, i parken eller på standen om eftermiddagen, op på altanen, får mere tid til leg og til at familien er samlet. Når legen foregår på altanen kan hele familien samles derhjemme, selvom en forælder skal stå for aftensmad eller tøjvask.
En børnevenlig altan resulterer ofte i, at børnene har lyst til at bruge tid derude. Ved at introducere forskellige aktiviteter, som for eksempel pasning af planterne, skabes en hyggelig fællesaktivitet, som også giver børnene en følelse af ansvar og at de bidrager til altanen.
“AltanLiv.dk tilbyder fine graveskeer, så familiens yngste kan hjælpe med plantning, samt at de kan på opdagelse i altanens insektliv,” siger Simone Sinding.
Små møbelsæt og badebassiner er også en del af AltanLiv.dk’s linje “Børneliv i højden”, som er specialiseret til børn eller børnebørn af blandt andet andelshavere med altan. Sortimentets møbelsæt i børnestørrelser matcher det æstetiske udtryk, mange altanejere har igennem de almindelige møbler.
I børneuniverset findes også badebassinet, hvis størrelse er som skabt til at passe til altanen. Det fås i tre æstetiske designs, og så er det helt perfekt til vandpjaskeri eller som til en lille sandkasse, som indbyder til mange timers leg for både store og små.
Få 10% rabat på AltanLiv.dk
Lige nu tilbyder AltanLiv.dk en rabat på 10% til webshoppen, for alle, som tilmelder sig deres nyhedsbrev.
Små altaner har store muligheder for udeliv
Er det en mindre altan du har din andelsbolig, har du stadig et væld af muligheder for indretning. Mange tror de er begrænsede af de kvadratmeter de har at gøre med og går glip af altanens fulde potentiale. Derfor understreger Simone Sinding, at AltanLiv.dk gerne vil åbne mulighederne for altanejerne. Det handler ikke bare om at placere et cafébord med to stole på altanen. Man kan sagtens skabe en oase, ekstra kvadratmeter til boligen og et multifunktionelt område på altanen.
3 råd til indretning af en lille altan på under 4 m2
Ved indretning af mindre altaner under 4 m2 er det især en god idé at tænke funktionalitet ind i sin altan. Derfor har AltanLiv.dk udformet nogle essentielle råd, du kan gøre brug af, når du skal indrette den lille altan.
- Indret i højden, så du har mere gulvplads, for eksempel ved brug af en dekorativ stige eller et rionet.
- Brug sammenklappelige møbler, så du hurtigt og nemt kan rykke rundt og indrette på ny. For eksempel hængebordet fra Cinas, som ikke fylder mere når det ikke er i brug, ej heller gulvplads.
- Indret med multifunktionelle møbler. For eksempel en hyndeboks, som også kan bruges som bænk, eller det smarte varmebord fra AltanLiv, som er en kombination af et klassisk cafébord og en altanvarmer. Multifunktionelle møbler opfylder flere af dine behov uden at bruge al pladsen på altanen.
Få fyldt altankasserne op
Der er mange muligheder for at sikre en grøn og indbydende altan til sommeren. Dog kan man nemt gå i stå ved spørgsmålene om, hvilke planter der passer til altanen, og hvordan man kommer i gang med et grønt udeliv. Simone Sinding har rådført sig med AltanLiv.dk’s samarbejdspartner Plantetorvet omkring de bedste råd til valg af planter på altanen.
5 tips til plantelivet på altanen
Først og fremmest er der nogle generelle råd, man skal have for øje, når man skal påbegynde det grønne liv på altanen.
- Sørg for, at der ikke er nattefrost, når du begynder at plante på altanen.
- Ved køb af krukker skal du sørge for at der er et drænhul i bunden så overskydende vand kan løbe fra. De færreste planter trives med at stå i våd jord. I værste fald kan rødderne rådne og krukken sprænge om vinteren.
- Hvis du skal have krukkerne udendørs hele året, så gå efter hårdtbrændte krukker. De kan oftest klare mosten fra den hårde frost, hvor glaserede krukker vil begynde at skalle af i lagene.
- Dine nye planter skal først og fremmest ud af den plastikpotte den kommer med og plantes over i en krukke, allerhelst med lidt frisk jord, og med et lag på 3-5 cm leca kugler i bunden. Leca kugler fungerer som dræn, når det regner meget. Leca kugler holder også på vandet, så i tørre perioder (hvor du måske har glemt en vanding) vil de give fugt til rødderne.
- Når du køber jord, så kommer det med en masser næringsstoffer som kickstarter din plante. Derfor anbefales det, at du smider den gamle jord, der står på bagtrappen ud eller, ned i et bed i gården. Dette jord har mistet al sin næring. I stedet skal du give din plante noget ny, frisk krukkemuld.
Vælg dine planter med omhu
Ofte finder altanejere det udfordrende at finde de rette planter til altanen. Dette skyldes en manglende interesse inden for området. Det kan også være at man tidligere har oplevet at mange af planterne ikke overlever sæsonen. Altanliv.dk’s samarbejdspartner Plantetorvet giver en guide til, hvilke planter der passer til din altans placering.
Guide til altanplanter fra eksperten:
Hvilke planter skal jeg vælge, hvis min altan er østvendt og vestvendt?
- Den østvendte altan har typisk sol om morgenen og om formiddagen, hvor den vestvendte altan typisk har sol hen ad eftermiddagen og om aftenen.
- Når du kigger efter planter, så skal du lede efter dem der trives i “halvskygge”. Det kunne eksempelvis være planter som akelaje, astilbe, solhat, efeu og græsser. De er alle stauder, som betyder at de kommer igen år efter år.
- Hvis du vil lave din egen køkkenhave på en øst- eller vestvendt altan, så vil både mynte, persille og citronmelisse trives her.
- Vestvendte altaner er typisk de mest vindblæste, så sørg for at have gode, solide krukker. Gå også efter planter som ikke er tynde i stænglerne og knækker.
Hvilke planter skal jeg vælge, hvis min altan er sydvendt?
- Den sydvendte altan har typisk sol det meste af dagen. Den varme sol giver typisk mange blomster, men det tørrer også jorden ud og vandet fordamper hurtigere. Derfor skal du særligt i sommermånederne være ekstra opmærksom på at vande.
- Planter der vil trives på en solrig altan kunne eksempelvis være staudesalvie som fås i mange farver, lavendel, tomatplanter, bærbuske og krydderurter som løvstikke og oregano.
Hvilke planter skal jeg vælge, hvis min altan er nordvendt?
- Den nordvendte altan har typisk skygge det meste af dagen. Det betyder ikke at planterne ikke vil trives, de vil stadig få en masse næring af dagslyset. De fleste sommerblomstrende planter er dog ikke skyggeplanter.
- Her skal du gå efter et mere grønt udtryk med mangeløv og laurbærkirsebær, som fylder godt i krukker og i højden. Man kan også supplere med heuchera, hvis smukke blade holder farven langt ind i efteråret.




Den urbaniserede have
Altanen er den urbaniserede have og terrasse samt et frirum for mange andelshavere. Den bidrager til flere kvadratmeter om sommeren og et grønt indspark i husholdningen. Udelivet på altanen behøver ikke være uoverskueligt – også selvom man skulle være helt grøn på området og er nyerhvervet altanejer. AltanLiv.dk afrunder med at en plan for udelivet på altanen giver det bedste resultat. Konkretiser dine behov og find en rød tråd – herfra kan du altid få vejledning til valg af møbler og planter.
Find mere inspiration til din altan
Hvis du søger flere råd til dit udeliv på altanen kan du finde mere viden på AltanLiv.dk. I AltanLiv Magasinet findes desuden meget mere information om altanmøbler og -udstyr som eksempelvis stole, borde, altankasser, tilbehør og læsejl – alt sammen designet til at gøre dit altanliv en tand skønnere.
Web: https://altanliv.dk/
Tlf.: 60 11 17 55
E-mail: altanliv@altan.dk