Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Valg af formand til besyrelsen

Kan samme person i bestyrelsen både vare formand og kasserer?. I vedtægterne nævnes intet om en kasserer., kun at bestyrelsen består af 1 formand og yderligere 2-4 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf formanden vælges for 2 år ad gangen og ligeledes at besstyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen af bestyrelsen afgår ved hver ordinær generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer dig selv med en næstformand og en sekretær, I øvrigt bestemmer besyrelsens selv sin forretningsorden. Tegningsret er formanden og 2 andre bestyrelsesmedlemmer i forening. Foreningen er 5 år gammel Da den nuværende formand har solgt sin andelsbolig og da ingen andre ville stille op ved generalforsamlingen bortset fra kassereren blev hun også valgt som formand. Er dette korrekt?

Vores svar fra

Hvis der ikke i vedtægterne er noget forbud mod dette, er det min opfattelse, at dette må accepteres, når ikke andre har ønsket at modtage valg, enten som formand eller kasserer. Vedtægterne synes efter det oplyste ikke at forudsætte, at der er en kasserer.

Det er en forudsætning, at formand og kasserer ikke sammen kan tegne foreningen. Det kan de efter det oplyste ikke i denne andelsboligforening. Er der som her krav om, at der skal tre medlemmer af bestyrelsen til at tegne foreningen, medfører dette ikke nogen risiko i tegningsmæssig henseende.

Tillægger vedtægterne formanden og kassereren i forening visse rettigheder, er det min opfattelse, at dette ikke må benyttes, når der er tale om samme person.

Der skal ikke være tvivl om, at det efter min opfattelse er uheldigt, at der opstår sådanne dobbeltroller. Men der ses ikke at være et egentlig forbud mod dette. Og problemet ville næppe opstå, hvis der var villige til at besætte posterne. Så man kan sige, at der er tale om en form for ”nødret”.

Med venlig hilsen
ADVODAN

Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat

ADVODAN | Ndr. Ringgade 70C | Skovsø | 4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00 | Dir: 57 86 46 10 | Fax: 58 50 03 77
E-mail: cjth@advodan.dk | www.advodan.dk

ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.