Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Gårdlaug

I 2009 dannede 12 matrikler et gårlaug. Ejendommene er lejelejligheder,andelsbolig foreninger,ejerlejligheder og et alment nyttigt boligselskab (VIBO). Desvæære er der ikke det store engagement i bestyrelsesarbejdet,ikke alle matrikler er repræsenteret. Jeg er formand i vores egen andelsboligforening, og sidder både som repræsentant foor foreningen og som medlem i gårdlaugets bestyrelse. Dette har jeg gjort i et år. Da gårdlauget blev stiftet, blev der også valgt en administrator. Jeg har nu fundet ud af, at denne administrator også er administrator for en udlejningsejendom, der også er medlem af gårdlauget. Administrations selskabet,er ejet af en fond. Denne fond ejer også, den pågældende ejendom. Formanden for gårdlauget, bor i denne udlejningsejendom. Jeg har samtidig erfaret, at der er blevet repareret brønde, der ligger meget tæt på denne ejendom (0,5m). Disse regninger, er ikke underskrevet af de to, der tegner gårdlauget (formanden og et bestyrelsesmedlem), men blevet betalt af administrator på vegne af gårdlauget. Dette på trods af, at det i vedtægterne står, at ovennævnte 2 medlemmer af bestyrelsen tegner får gårdlauget. I vedtægterne står der anført, at reparationer mm.på brønde. der betjener den enkelte ejendom og gårdlauget som helhed, skal betales af gårdlauget, og brønde der betjener den enkelte matrikel skal repareres for den enkelte matrikels regning. Jeg har i denne anledning udbedt mig dokumentation for, at omtalte brønde er fællesbrønde, men har ikke fået dette. Jeg har i denne anledning 2 spørgsmål: 1) Er det overhovedet lovligt, at administrator og ejendomsselskabet er knyttet til hinanden og samtidig er administrator på ovenfor beskrevne måde – hvis det er lovligt, er det så også hensigtsmæssigt, og lever dette op til de etiske regler, der generelt er for administrationsselskaber ? 2) Hvordan forholder man sig i forhold til de to regninger (kr. 32.000,00), der ikke er underskrevet/godkendt til betaling, som vedtægterne foreskriver ?

Vores svar fra

Med hensyn til dit første spørgsmål, så er det ikke ulovligt at have samme administrator på både gårdlauget og ejendomme som er med i gårdlauget. Det strider heller ikke imod de etiske regler for ejendomsadministration.

Det strider dog mod god administrationsetik, ikke at besvare dine spørgsmål.

På samme måde strider det mod god administrationsetik, hvis administrator betaler regninger uden at de er godkendt i henhold til gårdlaugets regler. Det skal dog siges, at bestyrelsen på et bestyrelsesmøde kan have vedtaget en forretningsgang for godkendelse af regninger, som faktisk følges.

Med hensyn til, hvordan du forholder dig til de to regninger, så ville jeg i dit sted bede administrator af din forening rette henvendelse til administrator af gårdlauget for at få dokumentation for, at regningerne rettelig skal betales af gårdlauget.

Det er rart at se, at du er engageret i arbejdet i gårdlauget – vi ser desværre mange gårdlaug, hvor engagementet er meget begrænset.

Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du yderligere eller uddybende spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.

Venlig hilsen

Carsten Volden
Direktør

Direkte +45 58 58 37 72 | Mobil +45 40 84 43 33
Telefon +45 70 23 00 78 | Fax +45 70 23 00 41
cvo@colliers.dk

Colliers Ejendomsadministration A/S
Codanhus, Gammel Kongevej 60, 5. sal, 1850 Frederiksberg C
www.ceadm.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.