Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Parabol-opsætning

Vi har i vores forening skiftet teleudbyder pga uovernsstemmelser med den gamle udbyder (Yousee). Selvom vi har været meget tilfredse med Yousee har det ikke været muligt at fortsætte med dem som udbyder. Istedet er man blevet enig om at skrive kontrakt med Dansk Bredbånd som desværre for mig og min famile ikke tilbyder samme kanaludvalg som Yousee. Vi var især meget glade for den tyrkiske sprogpakke som Yousee tilbyder med 7-8 tyrkiske kanaler. Nu har vi INGEN tyrkiske kanaler. Vi har spurgt andelsforeningen om vi kan sætte en parabol op så vi igen får adgang til de tyrkiske kanaler, men foreningens regler forbyder dette. Her mener jeg så at dersom foreningen har forringet udvalget for os har vi ret til at sætte en Parabol op. Særligt da der er tale om tyrkiske kanaler og at jeg har tyrkisk som modersmål. Er der ingen regler om at man har “krav” på kanaler med sit eget modersmål som sprog? Ser frem til at høre fra jer.

Vores svar fra

I lejeboliger er dette spørgsmål reguleret ved lov, men det er IKKE tilfældet ved andelsboligforeninger.

Sådan som det er fortalt, er det min opfattelse, at andelsboligforeningen lovligt kan vedtage, at der ikke må opsættes antenner m.v. Dette gælder ikke mindst, hvis der er et tilsvarende forbud i lokalplaner m.v. Udgangspunktet må derfor være, at andelshaverne må overholde en sådan vedtagelse.

Det at foreningen forringer udvalget medfører ikke i sig selv, at man får ret til at opsætte antenner. Det er jo heller ikke nødvendigvis foreningens skyld, at samarbejdet med den anden signalleverandør måtte ophøre.

Der er ikke i Danmark en lov eller dom, som giver en krav på at se tv på eget modersmål.

De domme, som hidtil er afsagt af retterne i Danmark, har ikke godkendt, at der opsættes antenner i strid med vedtægterne.

Hvorvidt der på europæisk niveau findes afgørelser omkring disse forhold, ved jeg ikke. Det vil kræve en undersøgelse, som ikke er omfattet af dette forum, da den ikke kan gøres gratis.

Jeg beklager, at der ikke kan gives et mere konkret svar.

Med venlig hilsen
ADVODAN

Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat

ADVODAN | Ndr. Ringgade 70C | Skovsø | 4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00 | Dir: 57 86 46 10 | Fax: 58 50 03 77
E-mail: cjth@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.