Kontrakt ved salg af bolig
Jeg står og skal sælge min andelsbolig og skal i den forbindelse lave en salgskontrakt/salgsaftale. Hvad skal en sådan indeholde? og er der evt en standard? Jeg sælger til under andelsbevisets pålydende. Er der noget jeg skal forholde mig til i den forbindelse?
Salgskontrakten er en aftale med en ejendomsmægler. Du bør sikre, at han får de rigtige oplysninger om andelsboligen ved at enten han eller du kontakter andelsboligforeningen. Særligt behøves den seneste opgørelse over andelens værdi. Kan du nå til en form for enighed med bestyrelsen om forbedringernes værdi, gør det arbejdet lettere, så I ikke senere skal til at diskutere værdien med bestyrelsen.
Aftalen vil typisk løbe i 6 måneder, og ved salg i denne periode skal ejendomsmægleren have salær selv om der sælges til en køber, som du finder. Du skal selvfølgelig forholde dig til periodens længde og honorarsatsen.
Har du en mulig køber, kan det være en idé at få tilføjet, at salæret reduceres ved salg til denne køber.
Venlig hilsen
Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål