Altanprojekts påvirkning af maks. salgsværdi
Vi har netop besluttet på vores generalforsamling, at vores altaner, skal skiftes ud med nogle større modeller. Vi står over for at skulle sælge vores andel, som ifølge seneste vurdering (1 måned gammel), maksimalt kan sælges til kr. 715.000. Spørgsmålet går på, om omkostningerne ved det kommende projekt skal fraregnes i den maksimale pris, som vi må tage for lejligheden eller om vi skal forholde os den vurdering der står i referatet for generalforsamlingen? Vi er indforstået med, at køber selvfølgelig skal oplyses om projektets økonomiske konsekvenser.
Som udgangspunkt, skal prisen på altanen ikke fratrækkes i din andelsværdi, da en større altan også gør din lejlighed mere værd.
Normalt vil andelsboligforeningen dog i forbindelse med beslutning af altanprojektet (og andre større projekter) bede revisor om at lave en beregning, som viser, om projektet påvirker andelsværdien.
Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du yderligere eller uddybende spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.
Venlig hilsen
Carsten Volden
Direktør
Direkte +45 58 58 37 72 | Mobil +45 40 84 43 33
Telefon +45 70 23 00 78 | Fax +45 70 23 00 41
cvo@colliers.dk
Colliers Ejendomsadministration A/S
Codanhus, Gammel Kongevej 60, 5. sal, 1850 Frederiksberg C
www.ceadm.dk
Flere spørgsmål