Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Industri Byg ApS

Dokumenter ved salg af andel

Jeg er i færd med at sælge min andel og vil i den forbindelse gerne høre hvilke dokumenter der skal udfærdiges. Samtidig vil jeg gerne høre om der er nogen standardkrav for hvilken rolle bestyrelsen har i forbindelse med en handel og hvordan jeg inddrager dem. Jeg har spurgt min formand, som blot har oplyst at jeg må henvende mig hvis jeg mangler noget konkret. Ellers er det på egen hånd, når jeg har valgt at gå uden om en ejendomsmægler. Men kan det passe?

Vores svar fra

Langt de fleste handler med andelsboliger gennemføres uden ejendomsmægler – og for den sags skyld andre rådgivere. Der skal ikke tinglyses skøde, og andelsboligforeningens bestyrelse er kontrollant og skal sikre, at vedtægter og lov overholdes. Ofte har bestyrelsen en formular, den gerne ser anvendt. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet her.

Der skal udarbejdes en overdragelseserklæring og køber skal have udleveret følgende: kopi af lovbestemmelser, vedtægter, referat fra seneste generalforsamling, seneste regnskab (med opgørelse af andelsværdien) og specifikation af individuelle forbedringer. Herefter skal bestyrelsen godkende handlen, og køber skal indbetale købesummen til foreningens konto.

Ofte kan bestyrelsen udtale sig på forhånd om værdien af individuelle forbedringer, men det vil den tilsyneladende ikke i dit tilfælde.

Venlig hilsen
Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.