Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Cykelkælder / Dagplejer

Foreningen har en andelshaver der er dagplejer. Hun har fra kommunen fået stillet 3 barnevogne til rådighed, som Andelshaver opbevarer i fælles cykelkælder. Det betyder for andre Andelshaver at der ikke er meget plads tilbage. Yderligere mere bruger dagplejer fælles cykelkælder til at børn´s forælder lader deres klap-/barnevogne stå i dagtimer og overnatter ligeledes. Foreningen er helt med på at hun har lov til at være dagplejer, men kan foreningen sætte begrænse hendes brug af fælles cykelkælder eller helt forbyde hende at bruge cykelkælder til hendes ”erhverv” ? Vi har en system hvor man køber en nøgle til cykelkælderen, men vi har ikke disseret nogen regel for brug af cykelkælder andet end de normale regler der er for fælles areal for brugsret. Men bestyrrelsen vil gerne have at dagplejer ikke bruger cykelkælder, da hun optager meget plads for de andelshaver der bor her og hvis der kommer en dagplejer mere, er pladsen knap. Hvad kan vi stille op ? Og det skal jo være inden for rammer.

Vores svar fra

Det er klart, at cykelkælderen skal være til rådighed for alle andelshaverne. Hvis en andelshavers brug af cykelkælderen medfører problemer for andres brug, så må dette spørgsmål tages op, så man kan finde en løsning, som eventuelt kan medføre begrænsning i den pågældendes brug af cykelkælderen.

Jeg ville foreslå bestyrelsen at tage en snak med den pågældende fro at søge en mindelig ordning, eventuelt kombineret med, at man laver nogle regler for benyttelse af cykelkælderen. Reglerne skal godkendes på en generalforsamling, med mindre vedtægterne tillader at bestyrelsen selv laver sådanne regler.

Kan der ikke opnås enighed, så må man lave reglerne og få dem vedtaget. Bryder nogen så disse regler, kan reaktionen være alt fra en påtale til helt eller delvist forbud med at benytte cykelkælderen. I værste fald kan forholdene medføre eksklusion, men her skal det umådelig meget til.

ADVODAN Slagelse
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.