Gør jer disse 4 overvejelser inden I får ny dørtelefoni
Hvad skal I vide i andelsboligforeningen, når der er knas med dørtelefonanlægget? Få gode råd fra en ekspert i dørtelefoni.

1. Afdæk behovet
Der findes mange forskellige løsninger på markedet for dør- og porttelefoni, når man står som andelsboligforening og skal udskifte systemet. Først og fremmest handler det om at afdække behovet påpeger Mike Balle Hansen, som er autoriseret elektriker og indehaver af MB El-teknik. Der findes nemlig forskellige løsninger og muligheder. Udover de helt traditionelle fortrådede anlæg findes der nemlig også anlæg, hvor man kan lukke folk ind uden at være hjemme.
Eksempelvis findes der en løsning med det populære Bekey-system, hvor man kan modtage pakker og måltidskasser direkte på dørmåtten – helt uden at bekymre sig om udlevering af nøgler eller besøg på posthuset. Bekey er populært, fordi det både fungerer med et fortrådet anlæg og via en digital platform, hvorfra der automatisk tildeles krypterede digitale nøgler til godkendte samarbejdspartnere med et ærinde i den pågældende opgang.
Men der er også mulighed for at give adgang til opgangen via egne mobiltelefoner med et GSM-baseret porttelefonanlæg, fortæller Mike: “Et GSM-baseret porttelefonanlæg kører på ganske almindeligt sim-kort. Altså på beboernes mobiltelefoner – så her har man eksempelvis mulighed for at lukke folk ind uden at være hjemme. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være lidt forsinkelse, når der bliver ringet op. Hvis der er en, der ringer, så kan der opstå lidt forsinkelse, fordi den skal ud at fange en telemast, men når kontakten er etableret, er det ligesom at føre en almindelig telefonsamtale uden forsinkelse.”
2. Vælg video, hvis der er behov for tryghed
I nogle foreninger kan der et være ønske om at porttelefonen også skaber en merværdi i form af øget tryghed. Og her vælger man en større løsning med en videoløsning, hvor et kamera i porttelefonanlægget kan sende et videobillede af den, som ønsker at blive lukket ind i opgangen:
“Porttelefoner med videoovervågning giver en merværdi i forhold til at det ikke bare kan bruges som telefoner, men også er tryghedsskabende. Så kan beboerne se, at det rent faktisk er en betjent, der ringer på, hvis de som ringer på udgiver sig for at være det, når de ringer på,” siger Mike.
Han supplerer og fortæller, at en udskiftning fra ganske almindelig porttelefon til porttelefon med video også er en større udskiftning både tidsmæssigt og økonomisk, da man skal have lavet om i kabelføringen i opgangen for at sikre, at man får et ordentligt videosignal.
3. Undgå bøvl under installationen: Husk at varsle beboerne
Det kan være ganske simpelt at installere nyt dørtelefonanlæg i en ejendom, forklarer Mike. Rent faktisk kan en hel opgang klares på en enkelt dag. Hos MB El-teknik sørger de for at være to til tre mand på opgaven, hvor to mand typisk tager sig af dørtelefonerne i lejlighederne, mens en tredje sætter porttelefonens tableau op og sørger for styremodulet i kælderen. Men én ting skal man huske: Det er vigtigt, at der er adgang til alle boligerne i opgangen, da manglende adgang kan forsinke processen unødvendigt:
“Det er vigtigt at alle beboere bliver varslet i god tid, da der er brug for adgang til alle boliger under udskiftningen – på de fortrådede anlæg kan der være risiko for at man ikke kan komme i mål, hvis der ikke er adgang til boligerne,” forklarer Mike.
4. Vælg en langsigtet løsning
Hos MB Elteknik har de endnu et god råd med til de andelsboligforeninger, der står og skal til at udskifte dørtelefonanlægget: Vær opmærksom på at vælge et dørtelefonanlæg, der kan bruges mange år frem. Han har nemlig set eksempler på uheldige foreninger, der har et nyt dørtelefonanlæg, hvor delkomponenter ikke kan repareres, fordi det ikke er muligt at opdrive delkomponenter:
“Vi samarbejder kun med dygtige producenter, der leverer den service, som vi forventer at kunne levere til vores kunder. Overvej derfor at bruge lidt flere penge på et anlæg, der har flere år i markedet for at sikre jer bedst med et anlæg, der kan serviceres og fungere mange år frem,” tilføjer Mike.
Få mere viden om jeres kommende dørtelefoni-løsning
I er altid mere end velkomne til at ringe til os hos MB El-teknik, skrive en mail eller bruge vores kontaktformular på vores profilside. Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt og glæder os til at høre fra dig!
MB EL-teknik ApS | Telefon: 2785 7947 | Email: kontakt@mbelteknik.dk
2 kommentarer
Kan der ikke komme nogle jyske firma tilbud i stedet forn”de udenlandske”
Jyseharenheanderisit
Hej Tonny,
Hos Andelsportal.dk har vi samarbejde med firmaer fra hele Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil i dialog med nogle af dem.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Viser 0 af 2 kommentarer