En skov af muligheder for jeres grønne fællesområde
Der er mange muligheder for at udnytte jeres grønne fællesområde i andelsboligforeningen. Men hvordan skal man vælge, hvordan gårdmiljøet skal være, og hvilke muligheder er der helt præcist? Læs med her, og hør mere om biodiversitet og skarpe linjer i gårdmiljøet og hvad de forskellige tiltag kan bringe netop jeres forening.

Overvej hvordan jeres andelsboligforening ønsker det grønne område
Der er flere måder man kan drive sine grønne fællesarealer på, og den rigtige måde er naturligvis helt op til den enkelt andelsboligforening.
”Det kommer meget an på beboerne – vil man have et stramt gårdmiljø med skarpe linjer, eller vil man have et vildt gårdmiljø, der åbner muligheder for at have en god og sund biodiversitet på området. Det er jo op til den enkelt forening,” fortæller Brian Mortensen.
Biodiversitet har mange fordele
Biodiversitet er især noget der vinder frem i de mange fællesområder for tiden. Det er især med til at skabe et gårdmiljø med masser af summen og mikroliv, der skaber en meget naturlig følelse i en andelsboligforening i et byområde, der ellers ikke har det store dyre- eller planteliv helt tæt på.
”Der er flere måder, hvorpå man kan skabe gode vilkår for øget biodiversitet i et grønt område. Hvis det eksempelvis er et område med mange buske, træer eller andet, så kan man lade være med at gøre for meget ved det, udover at beskære det i toppen for at det ikke bliver for højt. Så kan man lægge alt grenaffaldet nedenunder. På den måde ser man ikke rigtig at der gøres noget aktivt for at øge biodiversiteten, men det skaber et godt miljø for mindre dyr og insekter og øger dermed biodiversiteten,” fortæller Brian Mortensen og fortsætter:
Biodiversiteten skaber et summende dyre- og fugleliv og er også med til at skabe en mere alsidig og flot plantevækst på området. Det er noget der er meget oppe i tiden i de grønne fællesområder. Det er forholdsvis nemt at få startet i et fællesområde, men det kan godt tage et års tid før man virkelig opdager ændringerne i mikrolivet. Samtidig er det selvfølgelig ikke noget, der kræver den store vedligeholdelse.
Brian Mortensen
Et skarpt udtryk med skarpe linjer
Det er meget op til den enkelt forening, om man ønsker at gå efter de skarpe linjer og et stilfuldt udtryk i sit fællesområde.
”Det kræver naturligvis mere at skulle vedligeholde de skarpe linjer i et fællesområde, men det giver også et meget stilrent udtryk. Det er meget populært at gå efter det skarpe og stilrene udtryk i mange dele af landet,” fortæller Brian Mortensen.
Sammenspil mellem skarpe linjer og biodiversitet
Selvom det umiddelbart godt kan lyde som modsætninger, er det også muligt at få fordelene ved begge former for gårdmiljøer til at spille sammen.
”Man kan sagtens få biodiversitet til at spille sammen med de skarpe linjer i det grønne fællesområde – men det har naturligvis også noget med områdets størrelse at gøre. Man kan altid inddæmme nogle områder til biodiversitet.”
Få BM.Havepleje til at hjælpe jer med jeres grønne fællesområde
BM.Havepleje er en professionel og imødekommende samarbejdspartner, der hjælper med alverdens grønne løsninger. Firmaet er kåret som Månedens Håndværker i juni 2022 hos 3byggetilbud.dk grundet den høje kundetilfredshed og gode tilgang til opgaverne. Læs mere om firmaet her – eller giv dem et kald på 2015 6617 for et uforpligtende tilbud.