Tips til det optimale gårdmiljø
Der er mange muligheder, når det kommer til at skulle indrette sit gårdområde i andelsboligforeningen. Men hvilke ting er det præcist vigtigt at tage højde for, og hvordan kan man komme i mål med en løsning, der er til gavn for alle beboere? Her kan du læse en specialists tips til, hvordan man nærmer sig det optimale gårdmiljø i en andelsboligforening.
Hvilken forening er det I bor i?
Da et gårdområde i en andelsboligforening er et fællesområde, er det naturligvis vigtigt at tage hensyn til, hvilke mennesker der bor i foreningen og deres livssituation. Det kan derfor være svært at give et konkret bud på, hvad det perfekte gårdmiljø skal kunne.
”Generelt set er det vigtigt, at en andelsboligforening kan rumme den diversitet af beboere der er – altså eksempelvis både børn og voksne. Man skal hele tiden tænke på, hvis interesser det er man forsøger at ramme i et gårdmiljø,” fortæller Frantz Jesper Riishøj.
Tips til at opnå en mangfoldig gård
Selvom man først og fremmest bør betragte hvilke beboere, der er en del af andelsboligforeningen, når man skal til at anlægge gårdområdet, er muligheden for mangfoldighed noget man altid bør stile efter at opnå. Der er især en række ting, man kan overveje at få anlagt, når man skal inkludere det voksne segment i gårdmiljøet – og det drejer sig som regel om udendørs madlavning og fællesskabet omkring det.
”Fælles for alle gårdmiljøer er dog, at de alle skal kunne rumme fællesskab. Flere søger dog at få etableret fælles initiativer som grillpladser, bålpladser, fællesspisningsområder og nogle er helt ude i, at de gerne vil have tilknyttet et mindre shelter. Det ofte gårdområder med beboere, der har børn som gerne vil prøve at sove i naturen, uden at være for langt væk hjemmefra,” siger Frantz Jesper Riishøj.
En grøn gård
Det er oppe i tiden at forsøge at gøre sit gårdområde så grønt som muligt – på flere parametre. Både ved at skabe en større biodiversitet, men også ved at lave nogle grønne initiativer, der danner rammerne for fællesskabet.
”Flere vælger at få etableret fælles drivhuse eller fælles højbede i deres gårdområder. Det kan på mange måder være en fordel, da det skaber værdi for beboerne,” fortæller Frantz Jesper Riishøj og fortsætter:
”Det kan dog også være en fordel at sætte nogle retningslinjer op i forbindelse med sådanne fællesprojekter. For pludselig er der en familie der har taget for mange tomater, og så er der nogle andre der ikke får nogle, og så har det pludseligt den omvendte effekt på fællesskabet.”
Klimasikring
I gårdmiljøet er det altid en nødvendighed at tænke klimasikring ind i ligningen – især hvis man skal have tilføjet belægning til området.
”Skal der laves belægning i gårdområdet, skal man tænke klimasikring ind i opgaven. Man skal altså vide, hvor det vandt der løber fra belægningen ender henne, så man ikke pludselig står med en kælder fyldt med vand,” siger Frantz Jesper Riishøj og fortsætter:
”Det kan man gøre med nogle nedsivningsbede eller med faskiner, der bliver implementeret i jorden i gårdområdet.”
Belægning i gårdområdet
Opdeling kan være en fordel
Selvom gårdmiljøet skal omfavne mangfoldigheden og have plads til alle, kan det være en fordel at dele områderne en smule op.
”Selvom der skal være plads til alle i gårdområdet, behøver det ikke nødvendigvis at betyde at det hele skal smelte sammen. Det kan være en fordel at få opdelt de områder, der egentligt er tiltænkt de lidt ældre beboere, fra de områder, der egentligt er tiltænkt børnene. Men man skal naturligvis som forældre kunne opholde sig i gården, og holde øje med sine børn, uden at man behøver at sidde i et legeområde,” slutter Frantz Jesper Riishøj. Gården er i sidste ende et socialt bindingspunkt, hvor der skal være plads til alle, der bor i andelsboligforeningen.