Automatiske data skaber grundlag for fordelingsregnskaber, besparelser og energiledelse
I forhold til boligforeningers drift og beboerservice er data fra forbrugsmålere af afgørende betydning. Målinger er udgangspunktet for korrekte fordelingsregnskaber, god ejendomsdrift og overholdelse af regler og love. Men data er langt fra bare data. Med digitale fjernaflæste målere og et professionelt system til behandling af data, åbner der sig et utal af muligheder for boligforeninger. KeepFocus gør os klogere her.

Forfatter: Thorbjørn Hasfeldt, Head of Product Management, KeepFocus
Fjernaflæste data giver øget værdi
Hvorfor fjernaflæsning af forbrugsdata? Data fra fjernaflæste målere har en meget højere opløsning end manuelt aflæste data. For det første giver det en væsentlig øget indsigt i forbruget, f.eks. overraskende højt stand-by forbrug. For det andet bidrager det til lynhurtig opdagelse af vandspild fra løbende toiletter, dryppende vandhaner og unormal højt forbrug af el eller varme. Det er omkostningsbesparelser fra dag ét.
Alene disse fordele giver ofte en hurtig tilbagebetalingstid på fjernaflæste målere. Og investeres der i god kvalitet, så holder systemet i op til 16 år og boligforeningen skal i den periode ikke bekymre sig om yderligere omkostninger til målerudstyr. Samtidigt er foreningen fremtidssikret i forhold til EED lovkravene i 2027 og langt herefter.
I KeepFocus sikrer vi en smidig overgang fra manuelle til fjernaflæste målere og tilpasser til jeres tempo og økonomi.
Korrekte fordelingsregnskaber og beboeroplysning
Korrekte fordelingsregnskaber er essentielle, så beboerne har tillid til at de betaler deres rette andel. I tilfælde af klage eller forespørgsel fra en beboer, kommer de fjernaflæste timeværdier også til deres ret. Det gør det nemlig muligt for boligadministratoren at dykke længere ned i lejemålets forbrugsdata og eksempelvis påvise et øget dagsforbrug i forhold til tilsvarende periode sidste år.
Men ville det ikke være rart, hvis beboerne selv kunne tjekke deres årsforbrug – time for time, måned for måned – på tværs af alle forbrugsarterne el, vand og varme? I KeepFocus har vi tænkt på begge dele. App.KeepFocus er vores moderne software til boligadministrator, mens EnergyHome er vores app til beboerne, der hver time opdaterer forbruget og giver sparetips.

Beboerapp’en EnergyHome giver individuel energiinformation på timebasis og skaber engagement for at reducere sit forbrug.
Alarmer beskytter mod unødvendige omkostninger
Når fjernaflæste timeværdier kombineres med et veludviklet alarmsystem med brugerdefinerede grænseværdier, opnås der beskyttelse mod betydelige skader på bygninger og installationer.
Det gælder løbende toiletter og vandhaner samt lækager på vandrør – såvel skjulte, som i tomme lejligheder, men også dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Identifikation af unormalt højt eller lavt forbrug og defekte målere er også en forudsætning for lave omkostninger og korrekte fordelingsregnskaber.
Driftsovervågning i bygningens hjerte
I bygningens teknikrum kommer timeværdierne rigtigt til deres ret. En god driftsovervågning kan på timebasis monitorere om fjernvarmeafkølingen er tilstrækkelig, at varmepumpen kører effektivt og at solcelleproduktionen fungerer optimalt.
KeepFocus’ energiledelsesværktøj App.KeepFocus kombinerer datasæt fra teknikrumsmålere for at opnå dyrebare indsigter i bygningens drift og præsenterer dem i letforståeligt format.

App.KeepFocus er et brugervenligt software, der giver boligadministratoren overblik over spild, drift og forbrugets udvikling.
Fremtidssikret teknologi med 30 års erfaring
I KeepFocus er vi specialister i avanceret måling, energiledelse, driftsovervågning og fordelingsregnskaber. Vi har fokus på kundens økonomi og gør arbejdet med store datamængder nemt, så det ikke kræver en IT-uddannelse at anvende vores systemer.
KeepFocus kan være jeres totalleverandør og sikre boligforeningen en god start. Vi kan montere målere og infrastruktur, klargøre software og apps, undervise i systemet og tilbyde serviceaftale. Vi kan også levere dele af en ønsket løsning.
I tre årtier har KeepFocus arbejdet med overvågning og nedbringelse af energi- og vandforbrug – og i dette årti vil vi hjælpe den danske bygningsmasse med energi- og CO2 ledelse på et helt nyt plan.
Hvilke fordele er der ved fjernaflæste målere?
- Rettidigt stop af spild
- Øget beskyttelse af bygninger
- Lavere omkostninger = God ROI
- Højere datakvalitet
- Bedre forbrugsanalyser
- Forudsætning for god energiledelse
Læs mere på www.keepfocus.dk
Kontakt en af vores professionelle rådgivere: salg@keepfocus.dk
Tlf.: 70 20 19 99
6 kommentarer
Hvad kan jeg yderligere gøre, hvis der er opstået fejl ved skift til nyt målerfirma.
Jeg bor i en andelsbolig i etage ejendom bestående af 24 Andelsboliger.
Bebyggelsen er en lang to etagers ejendom, hvor der er 3 boliger i hver ende af byggeriet,
som ved det tidligere måler selskab er blevet reguleret for udsat beliggenhed for de 6 gavllejligheder, Der er ikke foretaget Isolerings forbedringer af gavlene. Men i det nye selskab, er der nu kun 1 ejer i hver ende af blokken der får reduktion. Jeg gjorde indsigelse
men fik afslag med henvisning til BEK nr. 563 Stk. 2. Bestyrelsen svarer vi har ikke kendskab til , at der tidligere er foretaget korrektion i varmefordelingen. Vi har også talt med de øvrige afdelinger, der ligger her i området. så derfor har en enig bestyrelse besluttet ikke at lave korrektioner i varmeregnskabet.
Med venlig hilsen Connie Nielson
Hej Connie
Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, og tænker I skal have fat i en administrator eller boligadvokat med ekspertise på området. I kan også prøve at kontakte eksperterne i denne artikel:
Læs mere på http://www.keepfocus.dk
Kontakt en af vores professionelle rådgivere: salg@keepfocus.dk
Tlf.: 70 20 19 99
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Jeg er andelshaver i en andelsboligforening bestående af 28 boliger (16 på 85 m2 og 12 på 110 m2). Vi har 1 hovedmåler for fjernvarme og 28 bimålere til fordelingsregnskab. Det samme er tilfældet med vandmåling: hovedmåler og 28 bimålere til fordelingsregnskab.
Kan disse bimålere til varme, henholdsvis vand, også fjernaflæses?
Når jeg interesserer mig lidt for det, er det fordi vort fjernvarmeselskab, her fra 1.1.22 har indført en incitamentsafregning som betyder reduktion /forøgelse af energiforbruget og dermed betalingen, i afhængighed af hvor meget man afkøler fjernvarmevandet.
Man kan vel ikke sige at den nuværende afregningsform animerer den enkelte forbruger til at afkøle bedst muligt, da den nuværende afregningsform baserer sig på hovedmålerens afkølingsvisning!
Hej Verner
Tak for din kommentar. I er altid velkommen til at kontakte Keepfocus, der har skrevet denne artikel, hvis I søger konkret rådgivning fra et firma med speciale i denne branche. De er fagmænd og kan måske rådgive konkret i forhold til dine gode spørgsmål.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Efter at vi i AB Baldersgade 61-63, 2200 N, cvr 17497146, 21-01-2019 fik automatisk aflæsning af tre el målere i kælder( fælles arealer og vaskeri ) er det blevet komplet umuligtg for bestyrelsen at holde løbende kontrol med forbrug og priser, i kælderområdet, (Ørsted,Erthverv) og administrator, Newsec, er ikke behjælpåelig.
I forhold til tidligere manuel aflæsning er det helt klart et tilbageskridt, omend en fordel for Ørsted, Erhverv, der løbende får deres aflæste forbrugstal automatisk fra vores tre kældermålere, samt betalingen, mens foreningen foreløbig er henvist til kun at kunne konstatere forbrug, pris og betaling ved de årlige revisor kontroller efterfølgende.
Med venlig hilsen, Jan
Hej Jan
Tak for at dele jeres erfaring. Det lyder som en svær proces for bestyrelsen. I er altid velkommen til at kontakte Keepfocus, der har skrevet denne artikel, hvis I søger konkret rådgivning fra et andet firma med speciale i denne branche.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Viser 0 af 6 kommentarer