Ny appløsning fra HomeCharge gør det endnu mere enkelt at oplade i foreningen
HomeCharge lancerer nu en helt ny app med en lang række smarte funktioner, der gør opladningen enkelt og gnidningsfrit – både for brugerne og foreningen selv.

Hurtigt overblik – og kun betaling af den strøm, I bruger
Med appen har I altid har et hurtigt overblik over ledige standere lige ved hånden – både hjemme i foreningen, og når I er på farten. Og med over 150.000 tilgængelige ladestandere i Danmark og resten af Europa betyder det en høj grad af fleksibilitet, når elbilen skal oplades.
Både brugere og gæster har mulighed for at betale for opladningen direkte i appen og få en kvittering efter endt opladning. I kan også selv opstarte og afslutte opladningen fra distancen f.eks. fra lejligheden. Og sidst men ikke mindst, så betaler I kun for den strøm, I bruger. Der er nemlig intet fast abonnement eller skjulte gebyrer hos HomeCharge.
I det hele taget samler appen al jeres aktivitet – og det I har behov for som elbilejer – ét sted.
Foreningen fastsætter selv prisen på strøm – og kan endda tjene penge på strømmen
For foreningerne er der også mange fordele ved appen. Som noget helt særligt kan foreningen selv styre, hvad det skal koste at benytte sig af ladestanderne. Og foreningen bestemmer selv om beboerne skal betale én pris, gæsterne en anden pris og viceværten en tredje. Dermed kan foreningen tjene penge ved f.eks. at lade udefrakommende gæster bruge de ledige ladestandere i et selvbestemt tidsrum og på den måde få finansieret løsningen.
Administrationen håndteres af HomeCharge
Når I vælger HomeCharge slipper man for besværet med administration. Det sørger HomeCharge for. Til gengæld styrer foreningen selv, hvilke brugere, der skal kunne logge af og på appen, og fastsætter selv de ønskede regler. Samtidig foregår al betaling og refusion af el-afgifter via appen. Det er helt enkelt!

HomeCharge og Dansk Kabel TV
HomeCharge og Dansk Kabel TV samarbejder om at levere ladeløsninger, der er målrettet boligforeninger. HomeCharge er en uafhængig dansk aktør, der leverer ladebokse- og standere af høj kvalitet i et nordisk design. Den nye app fuldender løsningen.
Dansk Kabel TV, som har 50 års erfaringer med boligforeninger, står for installation og den efterfølgende service via deres landsdækkende teknikernetværk.
Læs mere på danskkabeltv.dk eller på homecharge.dk.

2 kommentarer
vi er 12 andelsboliger som overvejer løsninger for opladning wf elbiler
Andelsboligforeningen Ronnebjerggaard ligge på Helsingevej 27-29 i 3250 Gilleleje og vil gerne kontaktes
Hej Steen
Tak for jeres forespørgsel. Den er nu sendt direkte videre til de dygtige eksperter i artiklen, som vil følge op.
I ønskes en god dag 🙂
/Nynne – Andelsportal.dk
Viser 0 af 2 kommentarer