Guide: Altanprojekt i andelsboligforeningen
Der er flere faktorer, der er vigtige at have for øje, når andelsboligforeningen vil have etableret altaner i ejendommen. Læs med her, hvor Altan.dk giver sit besyv med, når foreningens altandrømme skal realiseres.

En altan ligger ofte højt på ønskelisten i mange af landets boligforeninger, og det gælder også for de mange potentielle købere. Hvis jeres andelsboligforening ønsker altaner på facaden, er Altan.dk‘s råd klart: Andelsboligforeninger, der ønsker en god pris på deres altanprojekt opnår i de fleste tilfælde den bedste pris, når flest muligt beboere ønsker en altan etableret.
I forbindelse med et altanprojekt er der mange faktorer, der indgår i prisen. En af dem er antallet af altaner. Derfor er det altid en fordel at få så mange fra foreningen med i projektet som muligt
Ulrik Knudsen, marketingchef hos Altan.dk
Når et altanprojekt skal gennemføres, er der en række udgifter, som er fælles. Det er udgifter som tegninger og beregninger, parkering, arbejdsplatform, etablering af byggeplads, rådgiver/administrator samt en række andre udgifter, som skal betales, uanset om der er tale om en enkelt eller 50 altaner.
Materialer og altantypen påvirker prisen
Altaner kan leveres i flere forskellige materialer. Ifølge Altan.dk produceres altaner, der monteres på gadesiden ofte i stål eller beton, og altaner til gården produceres ofte i stål eller aluminium. Stål er dyrere end aluminium, så materialevalget påvirker også prisen. Det samme gør sig gældende for størrelsen, som også vil være afgørende for prisen.
Derudover koster Altaner på den øverste etage typisk mere end på de lavere etager. Det skyldes, at der er andre og mere omfattende krav til ophængning.
”Tagaltaner er ofte en tand dyrere grundet flere og mere komplicerede bygningsarbejder i taget. Det tager kort sagt længere tid at lave en tagaltan end en facadealtan. Den billigste altantype er en fransk altan, fordi de er nemmere at montere, samtidig kræver de heller ikke samme tilladelser, og så skal der selvsagt ikke bruges så mange materialer,” siger Ulrik Knudsen og uddyber, at en anden mulighed også er stuealtan eller trappenedgange fra stuelejlighederne.
Dørvalg er vigtigt
Valg af altandør er en vigtig del af altanprojektet, som bør indgå i foreningens overvejelser tidligt i processen.
Det er naturligt, at foreningen primært fokuserer på selve altanen, og herunder materialerne, altanens udseende, placering og ikke mindst størrelsen, men døren er næsten lige så vigtig at gøre sig grundige overvejelser omkring.
”Bredden på døren er fast og bliver defineret ud fra bredden på det eksisterende vindue, men derudover skal man blandt andet vælge dørens materiale, om døren skal åbne ind eller ud, og om vinduerne over døren skal være topstyrede,” forklarer Ulrik Knudsen.
Altan.dk kan rådgive i forhold til dørvalg, men der er også nogle praktiske og udseendemæssige overvejelser, som man selv skal gøre sig.

Muligheder for tilvalg
Træhåndliste, trægulv, lakeret rækværk eller bundramme – mulighederne for tilvalg er mange. Når jeres forening køber en altan, skal I tage stilling til en række tilvalgsmuligheder, der giver altanerne den sidste finish. Tilvalgene vil også påvirke prisen.
Når I handler med Altan.dk, har I desuden mulighed for at tilkøbe altanmøbler og andet altantilbehør til altanerne. Dette kan gøres via Altan.dk’s webshop, hvor man udover møbler og tilbehør kan finde inspiration og gode råd til altanen.
Hvad koster en altan?
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvad en altan egentlig koster. En standardaltan på halvanden gange tre meter med en 2-fags dør koster typisk 160.000 – 180.000 kr. inkl. moms. Hvis projektet er under 8 altaner, vil altanens pris typisk være lidt højere. En enkelt standard facadealtan på en eksisterende etageejendom, koster ca. 300.000 inkl. moms.
Hos Altan.dk inkluderer prisen hele processen fra første besigtigelse og tilbud – som i øvrigt er gratis og uforpligtende – til den færdige altan hænger på foreningens facade.
”Med os på opgaven varetager vi alt ansøgningsarbejdet hos kommunen, vi sørger for de rette ingeniørberegninger, og samtidig producerer vi selvfølgelig din altan, samt monterer den med vores egen montører,” siger Ulrik Knudsen.
Altan.dk forklarer, at der dog kan forekomme ekstra udgifter til f.eks. kommunal sagsbehandling, egen rådgiver/administrator, VVS-arbejde i forbindelse med flytning af eksisterende radiator under vindue samt efterfølgende malerarbejde.
Vi kan tilbyde at tage VVS- og malerarbejdet med i entreprisen, som også vil blive udført af vores egne VVS’ere og malere. På den måde slipper foreningen for at skulle koordinere håndværkerarbejdet i forbindelse med altanmontagen, siger Ulrik Knudsen.
Ulrik Knudsen






En sikker ophængningsmetode er afgørende
Når Altan.dk etablerer altaner på facader eller i taget, er det afgørende, at det gøres sikkert, forsvarligt og efter gældende lovgivning.
Hos Altan.dk er sikkerhed noget, vi aldrig vil gå på kompromis med. Der findes flere forskellige ophængningsmetoder, som varierer alt efter bl.a. ejendommens alder, beskaffenhed og højde. En afgørende faktor for ophængningsmetoden er f.eks., hvilken etage altanen skal sidde på. Jo højere man kommer op i en ældre bygning, des mindre vægt vil der være over altanen til at holde den ’i spænd’, ligesom murværket vil være tyndere
Det forklarer Ulrik Knudsen og fortsætter:
”Det betyder, at vi skal foretage en mere omfattende fastgørelse på de øverste etager, hvilket vil gøre en altan på eksempelvis 4. etage dyrere sammenlignet med en tilsvarende altan på 1. etage.”
Kan vi komme til?
Når altanerne skal monteres, er det vigtigt, at der er plads til at etablere en byggeplads ved ejendommen.
”Vi forsøger at fylde så lidt som overhovedet muligt, men det kan ikke undgås, at vi kommer til at fylde en smule og måske endda være til gene ind imellem. Ofte stiller vi vores materialecontainer og skurvogn på gaden foran foreningens ejendom, men hvis vi skal montere altanerne i gården, er det nødvendigt at vi kan få en arbejdsplatform ind samt vores materialer,” siger Ulrik Knudsen.
Han uddyber, at Altan.dk bruger en arbejdsplatform i stedet for et stillads for at genere mindst muligt. Arbejdsplatformen kan i de fleste tilfælde køres ind gennem en port til gården. Men i de få tilfælde, hvor det ikke er muligt, skal platformen hejses ind i gården. Dette vil påvirke prisen på altanen, da det vil være en del af byggepladsetableringen og altså en fællesomkostning.